Online kursus for voksne

Få viden om og værktøjer til voksenlivet med ADHD/ADD.

Information

Modul 1:
23. januar 2023 kl. 16:00 - 19:00
Modul 2:
20. februar 2023 kl. 16:00 - 19:00
Modul 3:
20. marts 2023 kl. 16:00 - 19:00

Voksne

Online

Download

Der er desværre ikke flere pladser på dette kursus.

1575 kr.

Ikke flere ledige pladser. Nyt hold findes her

Baggrund
Dette kursus giver dig en grundig indføring i basisviden om ADHD/ADD i voksenlivet. Du kommer bag om bogstaverne ADHD og finder ud af, hvordan diagnosen kan være med til at give dig strategier og handlemuligheder. Ved at forstå, hvordan ADHD påvirker din hverdag, får du bedre mulighed for at organisere dit liv på en måde, hvor der tages hensyn til ADHD’en uden at den kommer til at styre det hele.

Formål
Formålet med dette kursus er at lægge et godt fundament for personlig mestring og et godt liv med ADHD eller ADD. Kurset henvender sig derfor både til nydiagnosticerede og til voksne, som har haft diagnosen gennem længere tid, men som stadig oplever at mangle et godt fundament.

 

Kurset består af 3 moduler, hvor vi dykker ned i livet og vanskelighederne som voksen med ADHD eller ADD. 

Modul 1: Bag om bogstaverne
Mandag den 23. januar kl. 16.00 – 19.00

Der er mange, der først i voksenlivet bliver diagnosticeret med ADHD/ADD, og en diagnose kan heldigvis forklare rigtig meget. Derudover kan viden om ADHD/ADD og hvordan diagnosen påvirker dig i din hverdag resultere i, at det bliver dig, og ikke diagnosen, der styrer dit liv

Modul 2: Hverdagsstruktur

Mandag den 20. februar kl. 16.00 – 19.00

Vi hører rigtig, rigtig tit, at hverdagen er endt med at blive uorganiseret og ustruktureret. At ADHD/ADD resulterer i, at alt det, man egentlig gerne vil gøre, ikke bliver gjort. Og at man konstant hamrer sig selv i hovedet med det – og det er desværre sådan, at bliver man ved med at hamre, så ender man med at slå sig selv ud. Derfor går vi her i dybden med systemer og strategier, der kan have en mærkbar virkning i din hverdag i forhold til at tage hånd om det, du gerne vil.

Modul 3: ADHD/ADD og arbejdslivet

Mandag den 20. marts kl. 16.00 – 19.00

Mennesker med ADHD/ADD havner desværre alt for ofte i uheldige statistikker, når det drejer sig om at få og fastholde arbejde. Derfor stiller vi skarpt på, hvad diagnosen gør i forhold til fokus, planlægning og samarbejde. Men det handler selvfølgelig også om de systemer og strategier, der kan hjælpe dig til et bedre arbejdsliv.

Hvad får jeg ud af kurset?

  • Grundlæggende viden om ADHD/ADD og de bagvedliggende årsager
  • Indsigt i, hvordan ADHD/ADD påvirker din hverdag og dit arbejdsliv
  • Strategier og systemer til organisering af hverdagen og arbejdslivet
  • Mulighed for at møde andre, som også har ADHD/ADD

Hvad får jeg med hjem?

  • Du får tilsendt 3 af ADHD-foreningens udgivelser i PDF:
    ”ADHD hos voksne”, ”ADD-den stille ADHD”, ”ADHD-foreningens guide til livet med ADHD”
  • Kopi af PowerPoint oplægget

Underviser

Tine Krista Hedegaard
Fagansvar og programleder på voksenområdet i ADHD-foreningen. Tine stor har erfaring som underviser og rådgiver på voksenområdet. Tine er uddannet Cand.mag. og Master i socialt entreprenørskab. Hun er certificeret R&R2-ADHD Trainer (Kognitivt Adfærdstræningsforløb) og har en grunduddannelse i kognitiv terapi og metode.

Vær OBS på

Tilmelding er bindende. Hvis der meldes afbud senere end 1 måned før kursus start, skal kursus afgiften betales.
Afbud til kurserne skal ske skriftligt og bekræftes af ADHD-foreningen for at være gyldigt.