Mange med ADHD kæmper med at finde overskuddet og energien til alt det, som hverdagen kræver. Derfor beskriver nogle ADHD som et energihandicap.
Når hjernen er på overarbejde i forhold til sanseindtryk, at skabe overblik, at holde fast i planen og hæmme impulser, så bliver du langt hurtigere træt end andre. Derfor kan der være brug for at blive mere bevidst om hvor og hvordan, du bruger din energi, så du sikrer, at du har energi til det vigtigste i hverdagen.
Det får du ud af at deltage:
På dette kursus får du viden og redskaber til at arbejde med en mere optimal energiforvaltning. Du får en grundlæggende viden om ADHD/ADD set som et energihandicap samt indsigt i hvad et energi-regnskab er, og hvordan du undgår energi-tømmermænd.
Tidligere deltagere siger:
“Jeg er blevet bevidst om, hvad der dræner min energi. Underviser gav rigtig gode redskaber til at justere”
“Jeg er nu i stand til at lave et energiregnskab og det er min klare forventning, at jeg nu får mere balance i mit liv”
Underviser