Kvindeliv med ADHD/ADD

Information

02. november 2024 kl. 09:00 - 16:00

Unge/voksne kvinder med ADHD/ADD og pårørende

Danhostel Ishøj Strand
Ishøj Strandvej 13
2635 Ishøj

1690 kr.

1690 kr.

Formål og indhold
Symptomerne på ADHD/ADD ser anderledes ud hos kvinder, end de gør hos mænd. Ofte er kvinder med ADHD/ADD sværere at få øje på, og de bliver diagnosticeret senere end mænd – helt op til 11,5 år senere. Det kan få store konsekvenser for et liv, da vi ser kvinder, som i årevis går rundt med en meget stærk følelse af, at de er dårlige til at leve, de får stress, og de udvikler selvhad. Men vi ser heldigvis også, at forståelse for egen diagnose og viden og værktøjer til at mestre den kan gøre en verden til forskel.

Så hvad betyder det at have fået en diagnose, der i årevis har været en ’drengediagnose’? Hvad kendetegner kvinder med ADHD/ADD? Hvordan er det at have gået i mange år og følt sig anderledes uden at vide, hvad der egentlig er galt? Hvad er ekstra svært? Og hvordan lærer du at takle det? Så det bliver dig, og ikke diagnosen, der styrer dit liv.

Det stiller Trish Nymark skarpt på med dette kursus. Hun er én af de mest indlevende og inspirerende undervisere, hvad angår viden om og værktøjer til kvindelivet med ADHD/ADD.

På programmet har vi også Fie Vesterled. For Fie var det en lettelse, da hun blev udredt og fik ADHD diagnosen som 39-årig. Forud for diagnosen gik en 13 år lang kamp med stress, depressioner og angst, men med diagnosen kom både behandlingsmuligheder og en ny forståelsesramme. Fie fortæller om sin oplevelse af at blive sent diagnosticeret og at nå frem til at leve et godt liv med ADHD.

Underviser:

Trish Nymark
Sygeplejerske, psykoterapeut, coach og forperson for ADHD-foreningen

OBS!

Tilmelding er bindende. Hvis der meldes afbud senere end 1 måned før kursusstart, skal kursusafgiften betales.
Afbud til kurserne skal ske skriftligt og bekræftes af ADHD-foreningen for at være gyldig.