Netværksmøde – Med ADHD som livsledsager for voksne 50+

Information

05. december 2023 kl. 19:00 - 21:00

Voksne med ADHD i alderen 50 år og derover

Bolbro Brugerhus, lokale 1
Stadionvej 50, L-M
5200 Odense V

Dagen emne: Den gode pause

På dette netværksmøde sætter vi fokus på, hvordan man holder gode pauser, som giver hjernen “fri” og opleves som positive i forhold til energi og overskud. Vi udveksler erfaringer om emnet og bliver inspireret af hinandens forslag. Undervejs vil vi blive præsenteret for konceptet “micro-pauser” og der vil være mulighed for at prøve det.

Dette er sidste møde inden jul, så der bliver også tid til at julehygge og snakke om netværket i 2024. Der skal bl.a. fastlægges mødedatoer i for det nye år.

Kort om netværket

Netværket er et åbent netværk, hvilket betyder, at du ikke skal tilmelde dig de enkelte møder og at nye deltagere altid er velkomne. Der vil være et emne hver gang, som bestemmes af netværkets deltagere, og der vil være fokus på erfaringsudveksling blandt deltagerne, som her deler udfordringer, frustrationer og gode strategier til at mestre livet.

Tilmelding ikke nødvendig. 

 

Jesper Frydenlund Andersen
Jesper er frivillig i ADHD-foreningen.