Når konflikterne tager over

Information

07. april 2024 kl. 10:00 - 16:00

Forældre og andre omsorgspersoner til børn med ADHD/ADD (5 - 12 år)

Kursuscenter Brogaarden
Abelonelundvej 40, Strib
5500 Middelfart

Download

1690 kr.

1690 kr.

Formål

Mange familier med børn, der har ADHD, kan i perioder opleve et højt konfliktniveau, hvilket sætter hele familien under pres. Konflikterne kan opstå på mange niveauer i familien; mellem barn og forældre, mellem søskende og mellem forældre. Dette er naturligvis opslidende for alle og kan gå ud over hele familiens trivsel. Som forælder kan man i perioder føle sig magtesløs og have svært ved at bevare troen på, at tingene kan blive anderledes.

På dette kursus vil I blive præsenteret for en række værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter, så I får nye muligheder for at hjælpe jeres familie ud af disse højspændte perioder og skabe mere ro og bedre trivsel for hele familien.

 

Hvad får vi ud af kurset?

  • Viden om og indsigt i, hvad det vil sige at have et barn med ADHD/ADD
  • Redskaber til at arbejde konstruktivt med konflikthåndtering
  • Mulighed for sparring med andre forældre i samme situation

 

Hvad får vi med hjem?

  • En guide ”Godt gået” fyldt med gode råd og redskaber til en hverdag med mere kærlighed og mindre kaos
  • En guide til børn og unge ”Styr dit eget skib”, fyldt med idéer til det gode, det svære og det sjove
  • Kopi af oplæggene

 

Underviser: 

Jenny Bohr
er Kognitionskonsulent, uddannet lærer, Master i specialpædagogik og uddannet Advanced trainee i Samarbejdsba-seret Problemløsning på MIT, Boston Mass. Jenny har specialiseret sig i ADHD og andre kognitive forstyrrelser. Hun arbejder både med børn, unge og deres familier og har de senere år også fungeret som inklusionskonsulent på talrige skoler og institutioner. Hun er desuden forfatter til bøgerne ”Samarbejdsbaseret problemløsning” og ”Problemløsende inklusion”.