ADHD og energi

Når den studerende har ADHD eller ADD

En af de største udfordringer for studerende med ADHD/ADD kan være at finde tilstrækkelig energi til alt det, som studiet kræver. Mange oplever, at de løber tør for energi inden de er færdige med de studierelaterede opgaver. For nogle sker det allerede, inden skoledagen er slut.

Lav et energiregnskab

Du kan derfor hjælpe din studerende ved at have fokus på energiregnskabet, hvad energien bliver brugt på og hvordan energien kan bruges mere hensigtsmæssigt?
Tal med din studerende om:

  • Hvor mange procent af den daglige energi, som bruges på studiet?
  • Der er balance i energiregnskabet?
  • Hvad de store energiudgifter er?
  • Der er noget i dagligdagen, som kan gøres på en måde, der kræver mindre energi?
  • Der er noget, som kan sættes på pause, mens man studerer?
  • Der er nogen i netværket, som kan hjælpe?

Energiregnskabet laves ved at I hen over nogle dage kortlægger aktiviteter, energiforbrug og lokaliserer de største energi-udgifter. Efterfølgende kan I arbejde målrettet på at gøre udgifterne mindre.

I videoen møder du fire studerende med ADHD på en videregående uddannelse, som snakker om deres energi.

I denne video snakker fire studerende med ADHD/ADD eller autisme på en ungdomsuddannelse også om energi.