Tag med på en dejlig skovtur søndag den 20. august fra kl. 11.00 til ca. 17.00.
Arrangementet er for voksne og børn, men voksne uden børn er også velkomne. Medlemmer af ADHD foreningen har førsteprioritet. Der er plads til 50-60 personer.
Vi byder på grillede pølser med tilbehør til frokost. Der er mulighed for at bage snobrød og skumfiduser og poppe popcorn over bålet. Husk drikkevarer til eget forbrug, der er dog offentlige toiletter og dermed adgang til vand. Vi byder også på en kop kaffe og lidt sødt til.
Dagen byder på lege og hygge samt networking omkring bålet for de voksne. Er du spejder, så tag gerne din lommekniv med og snit en pind. Husk evt. også badetøj, da der er mulighed for at snuppe en badetur. Tag også gerne din fiskestang med.
Skovturen finder sted på Sillebro Ådal – Shelter Midgaard. Det er muligt at parkere ved Ågade 56, 3600 Frederikssund. Herfra er der ca. 200 meters gang ad en grussti til shelterpladsen.
Hunde er velkomne, hvis de holdes i snor og kan med andre hunde.
Husk at tilmelde jer via tilmeld nu knappen. Og hvis I ikke kan komme alligevel, så hører vi rigtig gerne fra jer på mail nordsjaelland@adhd.dk.
https://turguiden.voresegedal.dk/item/fiskesoe-ved-sillebro-aadal-i-frederikssund/