INFO INFO INFO INFO INFO!
På grund af sygdom, kan Chris Nunan desværre ikke afholde sit foredrag som aftalt.
Heldigvis er vi så heldige at Jan Have Odgaard “JHO Consult” kan springe til med så kort varsel og det er vi super glade for.
Vi kender Jan som en super dygtig fagperson og oplægsholder, og har benyttet Jan flere gange her i lokalafdelingen
Kort om Jan:
Jan Have Odgaard er chefkonsulent og behandlingsansvarlig i JHO Consult. Jan varetager med sin store erfaring og sin bredt erhvervede faglige baggrund opgaver indenfor hele JHO Consults ydelsesområde.
Jan Have Odgaard stiftede JHO Consult i 2005, men har virket indenfor det specialpædagogiske område siden midt i 1990’erne, hvor han efter mange år som uddannet og virkende leder og underviser ved det Danske Forsvar, valgte at tage en civil læreruddannelse. Efter dette har Jan løbende videreuddannet sig indenfor det civile behandler- og specialpædagogiske område. Jan har endvidere stiftet og i 12 år drevet en fond, der varetog specialundervisning for elever, der faldt udenfor Folkeskolens elevmålgruppe.
Dermed har Jan har såvel stor faglig teoretisk viden, som stor faglig praksiserfaring, som udgangspunkt for sin opgavevaretagelse. Erfaringer og kundskaber spænder over områder som ledelse, undervisning, behandling, organisation, og udvikling.
FØLELSER OG ADHD – Hvordan vi tæmmer dem bedre?
Mennesker er forskellige – mennesker med ADHD er forskellige, så derfor findes der ikke en universel metode, der dækker alt!
Men alle med ADHD har problemer med den følelsesmæssige selvregulering og det er det, jeg gerne vil komme med et kvalificeret bud på, hvordan man kan arbejde med disse “følelser” på en forsvarlig og enkel måde.
Det er ikke altid det nemmeste for os mænd..
For at kunne gøre, det vil jeg også gerne “bryde lidt ind” i den måde, mange har set følelser på tidligere.
Faktisk er følelser, ligesom tanker en uundværlig ressource i det at være menneske.
Faktisk er følelser vildfarne tanker !
Så en del af det, at blive bedre til at håndtere sin ADHD, er at lære om, hvordan vi selv fungerer.
F.eks.
Hvis vi bliver svigtet og skal få det bedre bagefter
Hvis vi bliver rasende og skal finde ro igen
Hvis vi har tanker vi ikke kan “komme af med”
Hvis vi bliver alt for glade for ting, vi godt ved ikke er godt for os –
og har brug for at komme tilbage på sporet.
Kan mennesker / mænd med ADHD lære bedre følelsesmæssig selvregulering?
og i så fald – hvordan?
Et bud er Tapping, det vil sige involvere kroppen og nervesystemet og ikke kun snakke!
Jeg har igennem nogle år arbejdet med unge og voksne med ADHD og min store aha oplevelse var, at opleve, hvordan Tapping eller EFT kan virke i forhold til ADHD og det vi kalder hjernens ”Alarm” (Amygdala) og Stress System.
Ikke, at det “kurerer” tilstanden, men at det er en fantastisk måde, at lære bedre følelsesmæssig selvregulering – her og nu.
Lige ved hånden!
I dette oplæg / kursus vil metoden blive demonstreret og afprøvet, så alle kan være med.