Mestringskursus for voksne med ADHD/ADD

Information

Modul 1:
07. februar 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 2:
21. februar 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 3:
07. marts 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 4:
21. marts 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 5:
18. april 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 6:
02. maj 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 7 :
16. maj 2023 kl. 16:00 - 18:00
Modul 8:
30. maj 2023 kl. 16:00 - 18:00

Voksne, som er diagnosticeret med ADHD/ADD

ADHD-foreningen
Pakhusgården 50
5000 Odense C

Der er desværre ikke flere pladser på dette kursus.

3475 kr.

Kurset er udsolgt og der henvises til mestringskurset med start i august
som du kan til melde dig her. Mestringskursus for voksne med ADHD/ADD


-Gruppeforøb med fokus på viden om ADHD/ADD, hverdagsmestring, selvforståelse og relationer

 

Målgruppe
Voksne, som er diagnosticeret med ADHD/ADD og savner viden om ADHD/ADD, inspiration til mestring og gerne vil møde andre med diagnosen.

Baggrund
Hvis man skal leve godt med ADHD/ADD vil der ofte være brug for viden, selvindsigt, accept og inspiration til, hvilke strategier, som kan hjælpe til mestring. Derfor arbejder vi på dette kursus med udgangspunkt i mestringspyramiden.

Mestringskurset er et gruppeforløb med 8-10 deltagere, som mødes 8 gange i alt. Hver mødegang varer 2 timer og består af undervisning i dagens emne, forslag til mestringsstrategier og erfaringsudveksling blandt deltagerne.

Vi indleder forløbet med en grundlæggende introduktion til ADHD/ADD og hvad det vil sige at arbejde med mestring. Herefter dykker vi gang for gang ned i et emne, som vi af erfaring ved, kan fylde for voksne med ADHD/ADD. Vi kommer således omkring tidsstyring, struktur, igangsætning, vedholdenhed, energiforvaltning, livsstil, behandling og relationer. På sidste mødegang arbejder vi med jeres situation lige nu. Hvad har I lært om jer selv og jeres ADHD/ADD? Hvor skal I fremover lægge jeres energi i forhold til mestring?

Mødegange og temaer

Modul 1: Hvad er ADHD og ADD?
Modul 2: Tidsstyring og struktur på hverdagen
Modul 3: Tidsstyring og struktur på hverdagen – fortsat
Modul 4: Igangsætning og vedholdenhed
Modul 5: Energiforvaltning og egenomsorg
Modul 6: Livsstil og behandling
Modul 7: Relationer – Familie, venner og parforhold
Modul 8: Workshop – Hvad nu med mig og min ADHD/ADD?

Formål

Mestring af livet med ADHD eller ADD kræver først og fremmest viden om diagnosen. Dernæst kan du begynde at arbejde med de vanskeligheder, du oplever i hverdagen, så det er dig, og ikke din diagnose, der styrer dit liv.

I dette gruppeforløb får du lagt et solidt fundament for personlig mestring, du får råd og redskaber til livet med ADHD/ADD og du møder ligesindede, du kan spejle dig i.

Hvad får jeg ud af kurset?

  • Grundlæggende viden om ADHD/ADD og de bagvedliggende årsager
  • Indsigt i, hvordan ADHD/ADD påvirker din hverdag
  • Redskaber og strategier til at mestre livet med ADHD/ADD
  • Mulighed for at møde andre med ADHD/ADD

Underviser

Tine Krista Hedegaard
Fagansvar og programleder på voksenområdet i ADHD-foreningen. Tine har stor erfaring som underviser og rådgiver på voksenområdet. Tine er uddannet Cand.mag. og Master i socialt entreprenørskab. Hun er certificeret R&R2-ADHD Trainer (Kognitivt Adfærdstræningsforløb) og har en grunduddannelse i kognitiv terapi og metode.

Vær OBS på

Det kan være en mulighed at søge din kommune om støtte til deltagelse på forløbet.

Du kan se vejledning til dette her : http://adhd.dk/livet-med-adhd/soeg-stoette-til-kursus-eller-workshop/

Tilmelding er bindende. Hvis der meldes afbud senere end 1 måned før kursusstart, skal kursusafgiften betales.
Afbud til kurserne skal ske skriftligt og bekræftes af ADHD-foreningen for at være gyldigt.