Overblik
Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.
Vare: | Antal: | Enhedspris: | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 0,00 DKK | ||||||
(Momsbeløb: 0,00 DKK) | |||||||
Subtotal: | 0,00 DKK inkl. moms | ||||||
Vi ses!
- ADHD
- Livet med ADHD
- Livet med ADHD
- Skole
- Strategier
- Social indsats
- Professionel
- Om os
- Foreningen
- Hovedbestyrelsen
- Målsætning
- Fundraising
- ADHD og fundraising
- Bliv erhvervspartner
- Vores erhvervspartnere
- Støt når du tanker benzin
- Støt med køb på auktioner
- Støt når du tager din medicin
- Støt når du bruger strøm
- Giv en gave
- Start en indsamling
- Arv og testamente
- Sponsorer og bidragsydere
- Samarbejdspartnere
- Idékatalog til samarbejde
- Indsamlingstilladelse
- Vores arbejde
- Frivillig
Forsiden / Livet med ADHD / Stress og ADHD
Stress og ADHD følges ofte ad
ADHD medfører nogle vanskeligheder, som giver en særlig sårbarhed over for stress. Derfor er følelsen af stress ofte til stede hos mennesker med ADHD.
Årsagen til stress
Stress opstår, når krav og forventninger er større end de ressourcer, du har i en given situation. En følelse af kaos og katastrofe opstår, når presset bliver for stort. Følelsen kan overskygge alt, og det kan være svært at handle fornuftigt i den situation. Reaktionen kan fx være pludselig og voldsom vrede eller gråd. Dine venner og familie synes måske, at du overreagerer og forstår slet ikke, hvad der har udløst anfaldet. Bagefter forstår du det måske heller ikke helt selv.
Stressfaktorer
Overskuddet til at klare de krav, der stilles til dig i hverdagen, bliver mindre, hvis du har mange stressfaktorer. Det kan for eksempel være vanskeligheder med at skabe overblik og struktur, planlægge og gennemføre daglige opgaver, overskue økonomi, forstå sammenhænge og sortere i sanseindtryk. Søvnbesvær er også udbredt blandt mennesker med ADHD, og mangel på søvn er en væsentlig belastningsfaktor, som kan være årsagen til manglende overskud og stress.
Find årsagen til din stress
Det er vigtigt, at du får indsigt i din stress og en forståelse for, hvad der stresser dig. På den måde kan du blive i stand til at opdage begyndende tegn på stress og reagere på det, inden følelsen af kaos og katastrofe opstår.
Gå på opdagelse og find frem til aktiviteter, situationer eller andet, som øger dit stressniveau.
Udfyld gerne et stress-skema for at få et overblik. Download stress-skemaet her
Sammen med stress-skemaet kan du udfylde et ugeskema. Her skriver du, hvad der har stresset eller afstresset dig, så du kan finde frem til en sammenhæng.
Gør noget ved det – Detect and destroy
Du må arbejde på at undgå situationer, som stresser dig i det daglige. Når du har fundet frem til årsagen til din stress, bliver det lettere at se, hvor du er nødt til at sætte ind og gøre noget andet, end du plejer. Læg også mærke til, hvad der afstresser dig, så du kan gøre mere af det.
Har du søvnproblemer må du arbejde på at skabe gode rutiner og vaner, som kan give dig en bedre søvn. Læs mere om ADHD og søvnproblemer
Stressfaktorerne kan du reducere ved at skabe struktur og bruge piktogrammer og andre støtteredskaber til at planlægge og organisere dine daglige opgaver.
Hvis du har svært ved at skabe struktur på egen hånd, kan du bede din familie eller en ven om at hjælpe dig. Du kan også bede om støtte til det hos kommunen. Det er meget vigtigt, at du får det gjort. Når du har fået overblik over og struktur på dine daglige opgaver, opdager du, hvor meget det letter på dit stressniveau.