UNGE CAMP 2024

Information

23. august 2024 kl. 15:00 - 25. august 2024 kl. 14:00

Unge med ADHD/ADD

Houens Odde
Houens Odde 14-20
6000 Kolding

500 kr.

300 kr.

Hvert år afholder ADHD-foreningen en camp for unge voksne i alderen 18-25 år

På campen er der fokus på at øge troen på sig selv og på at se nye muligheder for en positiv udvikling i eget liv.

Campen for unge voksne giver mulighed for at møde andre, der oplever nogle af de samme udfordringer i hverdagen.

Gennem undervisning, workshops og aktiviteter får deltagerne viden om ADHD og redskaber til at håndtere nogle af de udfordringer, ADHD/ADD giver dem. De udfordres og gennemfører forskellige samarbejdsøvelser og får positive oplevelser med at være og fungere i en gruppe.

Tidligere deltagere har beskrevet det at møde andre, som har det ligesom dem selv, som en særlig positiv ting ved at deltage på campen.

Campens program planlægges og varetages af ADHD-foreningen, hvor vores udviklingskonsulent Tine, samt et par frivillige vil deltage.

Campen bliver i år afholdt på Houens Odde.

Tilmeldingsfristen er d. 1. juni 2024.

Du får svar, om du har fået en plads på campen d. 14. juni 2024.

Beløbet bliver først trukket den  14. juni for dem der deltager i sommerlejren 

OBS: Pladserne fordeles ikke efter først-til-mølle, men efter at flest mulige som ikke har været med før, får tilbudt en plads og derefter ved lodtrækning.