ADHD og udviklingshæmning

Udviklingshæmning og ADHD ligner hinanden i symptomer. Derfor kan diagnosen være svær at stille.

Mennesker med udviklingshæmning har ikke samme evner i forhold til opmærksomhed og koncentration, som andre på deres egen alder. Men når man er udviklingshæmmet og har ADHD, er man endnu mere svækket.

Selvom det i forvejen kan være svært at stille en ADHD-diagnose, så kan symptomerne på udviklingshæmningen gøre det endnu sværere. Når man har mangel på impulskontrol og har problemer med opmærksomhed, kan det opfattes som normale symptomer på udviklingshæmning. Det er derfor en fordel at sammenligne med andre udviklingshæmmede på samme udviklingsniveau, når man skal stille en ADHD-diagnose. Symptomer på ADHD kan ligne symptomer på udviklingshæmning, og det kan derfor være svært at adskille dem.

For at hjælpe et menneske med ADHD og udviklingshæmning, er det afgørende at skabe struktur og afgrænse rammerne.

Her kan de 9 H’er være en stor hjælp, Hjælp dem med at kunne svare på spørgsmål som:

  • Hvad skal jeg nu?
  • Hvor længe skal jeg det?
  • Hvem skal jeg være sammen med?
  • Hvor længe?
  • Hvad skal jeg bagefter?

Du kan læse mere om de 9 H’er her

Fokusér på at vejlede i stedet for at irettesætte, og hjælp med at skabe flugtveje, hvis en plan er ved at køre af sporet.

Vil du vide mere om generelle mestringsværktøjer, så læs her: ADHD – Livet med ADHD – Mestring i hverdagen