Hvem kan få et ressourceforløb?
Ressourceforløb blev indført i januar 2013 i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob bl.a. for at nedsætte antallet af borgere, der kommer på førtidspension.
Ressourceforløb er først og fremmest beregnet til borgere under 40 år. Men du kan muligvis også få et forløb, selvom du er over 40 år.
Forløbene kan også bevilges til ledige fleksjobbere, der ikke kan magte fleksjob længere eller til førtidspensionister, der gerne vil forsøge at udvikle deres arbejdsevne, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet igen.
Formålet med et ressourceforløb
Formålet er at forbedre din arbejdsevne, så du på sigt kan få en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet – enten i et almindeligt job eller måske en ansættelse på særlige vilkår, f.eks. et fleksjob. Det langsigtede mål kan også være, at du på et tidspunkt bliver i stand til at få en uddannelse.
Kravene til at få et ressourceforløb
Der er flere forskellige situationer, der kan være medvirkende til, at du kan få bevilget et ressourceforløb. Helt grundlæggende skal du have brug for en længerevarende særlig hjælp og støtte for at komme ud på arbejdsmarkedet.
Derudover kan du f. eks.:
- have modtaget en offentlig forsørgelse i længere tid, eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp
- have deltaget i forskellige beskæftigelsesrettede tilbud som eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller revalidering, uden at det har betydet, at du er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.
Kommunen kan også på et meget tidligt tidspunkt vurdere, at du har brug for en længerevarende støtte, selvom du ikke har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller har prøvet forskellige tilbud først. Det afhænger af, hvor komplekse dine problemstillinger er.
Et ressourceforløb kan indeholde mange indsatser
Du kan få tilbud om hjælp og støtte til brug for din fremtidige beskæftigelse, din sundhedsmæssige situation og din sociale situation. Nogle af tilbuddene kan køre samtidigt og andre i forlængelse af hinanden.
Eksempler på indhold:
- Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
- Kursus i at håndtere angst eller stress
- Hjælp til boligproblemer
- Behandling af misbrug
- Rådgivning og støtte fra en psykolog eller en terapeut f.eks. en ADHD-coach
- Støtte fra en mentor, eksempelvis ved start på en virksomhedspraktik
- Kost og motion
- Fritidsaktiviteter, frivilligt socialt arbejde eller foreningsarbejde
- Hjælp til at finde ud af om du kan klare at få en uddannelse og i så fald, hvilken uddannelse du skal have
- Støtte til at være forælder, hvis du har børn
- Støtte- og kontaktperson til at hjælpe med at få din hverdag til at fungere
Et ressourceforløb varer fra 1 til 5 år. Hvis du er under 40 år, kan kommunen bevilge flere ressourceforløb, hvis du har behov for det. Hvis du er over 40 år, kan du normalt få bevilget et ressourceforløb.
Forsørgelse under et ressourceforløb
Når du deltager i et ressourceforløb, får du en ressourceforløbsydelse, som er på samme niveau som din eventuelle hidtidige ydelse og som minimum på niveau med kontanthjælp. Ydelsen er uafhængig af din formue og din eventuelle ægtefælles eller samlevers formue og indtægter.
Når du modtager ressourceforløbsydelse, bevarer du retten til ydelsen ved sygdom eller barsel, eller hvis du flytter til en anden kommune. Du har også ret til ferie, herunder at tage til udlandet i ferieperioden.
Sådan bevilger kommunen et ressourceforløb
Hvis din sagsbehandler i kommunen vurderer, at du har behov for særlig støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet, skal din situation drøftes på et møde i et det, der kaldes et Rehabiliteringsteam.
Rehabiliteringsteamet består af ansatte i de forskellige afdelinger i kommunen. Derudover deltager der også en sundhedskoordinator fra regionen. Det er oftest en læge. Vedkommende skal hjælpe med sundhedsfaglig rådgivning under mødet.
Et Rehabiliteringsteam kan ikke beslutte noget, men laver en indstilling til kommunen, som så endeligt skal beslutte, om du kan få gavn af et ressourceforløb.
Forberedelser til mødet i Rehabiliteringsteamet
Inden mødet i Rehabiliteringsteamet skal du inddrages så meget som muligt i det allerførste arbejde med at beskrive din situation og dine ønsker. Du får en fast sagsbehandler, som sammen med dig skal udarbejde en rehabiliteringsplan. Derudover skal din læge udfærdige en lægeattest, og du skal møde op hos lægen i forbindelse med, at lægen udfylder attesten. Denne attest bliver sammen med rehabiliteringsplanen sendt til Rehabiliteringsteamet inden deres møde.
Når alle papirerne er klar, skal du og din sagsbehandler til møde med kommunens Rehabiliteringsteam. Du må gerne tage en bisidder med, for eksempel et familiemedlem eller en god ven, der kan støtte dig i at få sagt de ting, du gerne vil sige eller hjælpe dig bagefter med at huske, hvad der blev sagt.
Mødet i Rehabiliteringsteamet
På mødet i Rehabiliteringsteamet drøfter man din situation med dig og kommer til sidst med det forslag til støtte, som teamet mener, vil hjælpe dig bedst. Oftest får du teamets indstilling, inden mødet er slut, eller du får den mundtligt og så sendt skriftligt efterfølgende.
Hvis kommunen efterfølgende er enig i indstillingen, skal din faste sagsbehandler sammen med dig lave en konkret plan for, hvad der skal ske hvornår, og hvornår sagsbehandler skal følge op på de forskellige indsatser for at se, om alting kører efter planen.
Kilder: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 a