Hvorfor får man ADHD?
Når man har ADHD, er der en nedsat funktion i bestemte områder af hjernen. Det kan have flere årsager bl.a.:
- Arv
- Uheldige påvirkninger under graviditeten (fx. tobak, alkohol og infektioner)
- For tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt
- Hjerneskade opstået i første til tredje leveår
Ændring af hjernens funktion
Man kan endnu ikke i detaljer kortlægge, hvilke forandringer i hjernen, der fører til opmærksomhedsforstyrrelser. Foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder:
Et område i bunden af hjernen, hvor bl.a. vågenheden reguleres ved hjælp af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Hos mennesker med ADHD er vågenheden nedsat (’en træt hjerne’)
Hjernens pandelapper, som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (de eksekutive funktioner). En nedsat blodgennemstrømning og aktivitet i pandelapperne hos mennesker med ADHD medfører en nedsat evne til bl.a. at hæmme impulser, skabe overblik og handle målrettet
Et område bag i hjernen, hvor signaler styres og reguleres. Hjernen er normalt i stand til at sortere i de stimuli, den modtager, men den evne er påvirket hos mennesker med ADHD.
Arv
Man ved fra bl.a. tvillingestudier, at ADHD er meget arveligt. Hvis den ene af to enæggede tvillinger har ADHD, er der 80 – 90 % sikkerhed for, at den anden også har det. Der er derfor ofte flere i samme familie, som har ADHD. Forældre til børn med ADHD har 2-8 gange øget risiko for selv at have ADHD.
Arveligheden underbygges af studier af adoptivbørn, hvor der i langt højere grad findes ADHD blandt biologiske end blandt ikke-biologiske familiemedlemmer.
International forskning ledet af danske forskere har i 2018 for første gang identificeret en række genetiske varianter, som øger risikoen for ADHD. Mange af disse gener har umiddelbar betydning for hjernens udvikling. Nogle af dem har betydning for, hvordan vores hjerneceller kommunikerer med hinanden, mens andre har betydning for kognitive funktioner som sprog og læring. Jo flere af disse risiko-varianter, man har, jo større er ens tendens til at have ADHD-lignende træk og ens risiko for at udvikle ADHD.
Man kan dog sagtens have alle varianterne uden at have ADHD, og det er derfor klart, at der også er andre faktorer der spiller en væsentlig rolle for udvikling af ADHD. Det er meget komplekst, og der er behov for yderligere forskning for at bekræfte resultaterne.
Miljøpåvirkninger
Påvirkninger af hjernen før og efter fødslen kan spille en rolle for udviklingen af symptomer, som helt eller deltvist opfylder kriterierne for ADHD.
Risikoen for at få et barn med ADHD stiger med omfanget af rygning og indtagelse af alkohol under graviditeten. Iltmangel ved fødslen og lav fødselsvægt er ligeledes risikofaktorer for udvikling af ADHD.
Der er løbende fokus på andre mulige faktorer, som kan udvikle ADHD-symptomer. Det gælder fx tilsætningsstoffer. Man har dog ikke kunnet påvise, at specifikke tilsætningsstoffer i maden skulle kunne gøre det – heller ikke sukker, selv om det ofte er sat i forbindelse med ADHD-symptomer.
Derimod er det påvist, at et højt indhold af bly i blodet og kviksølvforgiftning kan give ADHD-lignende symptomer.
Et andet fokusområde er pesticider, og en undersøgelse har fundet en sammenhæng mellem en øget mængde pesticidrester i blodet og øget forekomst af ADHD. Det hævdes dog, at undersøgelsen ikke kan stå alene, men der er behov for mere forskning på området.
Psykosociale faktorers betydning
På nuværende tidspunkt er det bedste bud på årsagerne til ADHD en kombination af arv og miljø. Muligvis skal flere faktorer være til stede, før ADHD udvikles.
Man har ikke kunnet påvise, at specifikke psykosociale faktorer som fx disharmoni i familien, lav social klasse, kriminalitet eller psykisk sygdom hos forældrene medvirker til udviklingen af ADHD. Det er faktorer, som påvirker alle børns udvikling, men det er ikke specifikt forbundet med ADHD.
Det menes, at der hos individet selv og i omgivelserne findes en række faktorer, som har betydning for, hvordan ADHD viser sig hos den enkelte. Nogle miljømæssige faktorer kan virke beskyttende, så de funktionelle vanskeligheder begrænses. For børns vedkommende kan beskyttende faktorer blandt andet være tydelige og støttende forældre, en struktureret og overskuelig hverdag samt tilpassede krav og forventninger.
Omvendt kan blandt andet for høje krav, manglende tydelighed og struktur samt manglende støtte udgøre en risiko for, at de funktionelle vanskeligheder hos mennesker med ADHD øges.