De første pionerer og MBD
Den første systematiske beskrivelse af børn, der har det svært med indlæring og adfærd er fra 1902 og skrevet af en engelsk børnelæge ved navn Still. Med vores viden i dag er det tydeligt, at han beskriver det, som vi nu kalder ADHD. Stills beskrivelse blev grundlaget for Tredgolds beskrivelse fra 1914 af et syndrom ved navn Minimal Brain Damage/Dysfunction (MBD).
i 1940´erne og 1950´erne definerer Strauss, Werner og Lettinen, som er tre læger fra USA, MBD nærmere. I 1960’erne gennemgik Clemmets al litteratur på området og det var med hans arbejde, at MBD fik officiel status som psykiatrisk diagnose.
MBD var indtil omkring 1980 det mest udbredte navn verden over. Der var dog megen kritik af MBD, som var en ret bred diagnose og dækkede en gruppe børn med meget uens vanskeligheder. Man ønskede, at gruppen af MBD skulle deles op i mindre og mere homogene grupper.
Hyperaktivitet kommer ind i diagnosen
Kritikken betød, at man i det diagnosesystem, som man bruger i USA (DSM) i 1980 gik over til navnet ADD. Det står for Attention Deficit Disorder. Først 7 år senere kom hyperaktivitet til og navnet blev nu til ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), som så i 1994 fik tilføjet tre undertyper ud fra hvilke vanskeligheder, der fylder mest:
- ADHD – med forstyrrelser i opmærksomhed
- ADHD – med hyperaktivitet og impulsivitet
- ADHD – kombineret type
På samme tid brugte man i England navnet Hyperkinetic Disorder. I WHO´s diagnosesystem (ICD) skifter man i 1992 MBD ud med diagnosen Hyperkinetisk forstyrrelse, hvor forstyrrelser i motorik, sprog eller indlæring var dækket af andre diagnoser. I 1994 vedtog vi i Danmark at følge ICD-10.
DAMP – en nordisk diagnose
DAMP er en nordisk diagnose, som står for Deficits in Attention, Motor Control and Perception. DAMP blev, som diagnose, defineret i forbindelse med en epidemiologisk undersøgelse i Gøteborg i midten af 1970´erne. Ud fra børnenes vanskeligheder foreslog professor Gillberg, at ændre navnet fra MBD til DAMP.
I 1990 udarbejdede en gruppe af eksperter fra alle de nordiske lande et nordisk dokument om DAMP og i 1998 et om DAMP/ADHD/DCD (Developmental Coordination Disorder). Det betød, at man i hele Norden begyndte at bruge DAMP som diagnose.
Ét internationalt navn: ADHD
Fra omkring år 2000 er flere og flere i Norden og i Europa gået over til at bruge navnet ADHD. Det sker fordi, det er nemmere at bruge det samme navn, når der arbejdes på tværs af landes grænser. Der arbejdes også på at retningslinjerne i de forskellige diagnosesystemer skal blive mere ens.
De seneste år er det desuden blevet mere almindeligt at få diagnosen ADD. Det er en betegnelse, som nogle psykiatere bruger om den form for ADHD, hvor der overvejende er opmærksomhedsforstyrrelse. Læs mere om hvad ADD er her.