Bag om bloggeren: Sarah Holstein Knudsen har ADHD og er 29 år gammel.
ADHD/ADD-diagnosen ville nok være nemmere at forstå for neurotypiske personer*, hvis de vidste, at ADHD betyder, at mængden af dopamin er væsentligt lavere end hos den gennemsnittelige neurotypiske person.
Resultatet af nedsat dopaminproduktion kan i nogle tilfælde minde om en depression – dog ikke en klinisk depression. I vores tilfælde (os med ADHD/ADD) er der ofte ikke tale om en depression (ikke dermed sagt, at vi ikke kan udvikle det), men vores adfærd kan minde om en depression: rastløshed, kedsomhed, få ting man bliver begejstret over, svært at igangsætte simple opgaver eller aktiviteter, bliver let vred, ked af det, utålmodig, stresset, svært at komme ud af sengen eller få taget et bad. Listen er lang…
Personligt ved jeg aldrig, hvad jeg vågner op. Om det er en dag med et nogenlunde dopaminniveau eller om jeg er i underskud. Det varierer meget fra periode til periode. Nogle gange varierer det fra dag til dag. Da jeg i en periode boede hos min mor og hendes kæreste kunne de ikke forstå, hvordan jeg det ene øjeblik kunne være helt nede i kulkælderen og det næste øjeblik kunne stå og bage og føre en helt almindelig samtale, som om intet var hændt. Min psykiater kalder det en ADHD-isme depression (jeg har også en autisme diagnose).
Som I nok kan forestille jer, så er det frustrerende at have et lavt dopaminniveau. Det forhindrer mig ofte i at igangsætte ting. Bare at gå en tur kan virke uoverskueligt, fordi det ikke altid udløser den ønskede dopaminbelønning. Det gør det også vanskeligt for mig at igangsætte oprydning, da det er en virkelig er en ”dopaminrøver” for mig. De fleste med ADHD/ADD vil benytte enhver lejlighed til at få et ekstra skud dopamin. Dette kan i nogle tilfælde udløse uhensigtsmæssig adfærd eller for mange projekter, som ikke bliver færdiggjort. For mit vedkommende er det ofte gået udover min økonomi, da jeg har brugt for mange penge på tøj eller diverse ting. Desværre giver det ofte ikke mere end ”tisse i bukserne”-følelsen – forstået på den måde, at det giver varmen i et øjeblik, men det næste er man kold og våd…
Set udefra kan ADHD/ADD i nogle tilfælde opleves meget intenst og vores adfærd kan være inkonsistent, på grund af vores skiftende fokus og følelser, vores nedsatte evne til at ordne helt basale og praktiske hverdagsting, vores skiftende interesser og overskud, samt vores ringe evne til at lave ingenting. Jeg KAN ikke lave ingenting. Jeg ser enten film eller strikker/hækler. Jeg skal have gang i et eller andet og ofte har jeg gang i flere projekter på én gang.
Men folk udefra ved ikke hvordan det føles at være understimuleret, i hvert fald ikke i den grad mange med ADHD/ADD oplever, og det at have en hjerne SOM BARE IKKE ALTID VIL DET DU VIL. Det ofte har medført, i mit tilfælde, et label der hedder ”du er doven” eller ”du springer over, hvor gærdet er lavest”, fordi ens symptomer bliver mistolket.
Den største udfordring for mit vedkommende er, når jeg skal klare helt basale dagligdags gøremål, såsom oprydning og rengøring. Min hjernes dopamin lager er lavt, hvilket medfører at min hjerne ikke er villig til at foretage ting, som sænker mit niveau yderligere. Derfor er min hjerne konstant på udkig efter ting som kan øge mit dopaminniveau. Og netop derfor vil du ofte se mig/os med vores telefoner, da det er en håndholdt ”dopaminmaskine”. På vores telefoner har vi adgang til Zalando, sociale medier, musik, bøger, film, spil og vi kan søge efter informationer om vores særinteresser. Her kan man hurtigt komme til at tænke afhængighed, men det handler ikke bare om afhængighed, det handler i lige så høj grad om et ønske om at opnå et normalt dopaminniveau. Det kan sammenlignes med, at du går og er konstant sulten og aldrig bliver mæt.
Eftertænksomme tanker fra min ADHD-hjerne
/Sarah
*En neurotypisk person er en person hvis neurologiske udvikling er typisk dvs. som ikke har eksempelvis diagnoser som autisme og ADHD/ADD.
