Hvad skal vi gøre?
- I skal lave nogle spørgsmål om ADHD, som folk skal besvare. I bestemmer selv om det skal være lette eller sværere spørgsmål.
- I skal have fat i en præmie. I kan enten selv vælge at købe en præmie, eller I kan spørge hos den lokale brugs, bager, legetøjsbutik eller lignende om de vil støtte jer med en præmie. Hvis de støtter jer, kan I lave et skilt, hvor der står, hvem der har givet præmien.
- I skal finde ud af, hvordan folk deltager og hvornår vinderen bliver udtrukket, samt hvordan deltagerne finder ud af, hvem der har vundet. Det kunne være ved at sætte en seddel op, der hvor konkurrencen har fundet sted, ved at skrive det i lokalavisen, eller ved at skrive det på lokalafdelingens hjemmeside, udover at kontakte vinderen.
Hvor kan vi bruge konkurrencen?
I kan bruge konkurrencen på infobordet i biblioteket, på jeres aktivitet i gågaden, eller hvis I har en stand eller lignende til en frivilligdag.