Læg et budget

At lægge et budget kan give ro i maven og overblik over, hvad pengene bliver brugt på, og hvor ded kunne bruges bedre.

Der findes flere forskellige muligheder for at lægge et budget. Uanset hvilken model du bruger, er det en god idé at gennemgå dine konti for de seneste måneder for at få et realistisk billede af, hvad du normalt bruger dine penge på.

Vælg hvilken form dit budget skal have?

Hvis du foretrækker et helt enkelt budget, som kan printes ud eller skrives i hånden, kan du finde det her:

Skriv dine indtægter og udgifter ned og regn sammen hvor meget, der er til overs. Hæng evt. papiret op på køleskabet, så det kan hjælpe dig med at overholde budgettet.

Er du mere til de elektroniske løsninger, kan du på nettet og Excel finde skabeloner til et budget, som kan vise dit forbrug i grafer. Dette kan være en god løsning, hvis du har brug for at få tallene fremvist på en anden måde frem for deres rå form.

Derudover findes bl.a. apps til mobil eller tablet, som du kan have med dig, når du har brug for at skrive noget ned i budgettet, på en hurtig og let måde. Du kan bl.a. finde nyttige apps her: http://www.itbanken.dk/.

Det første skridt

Budgettet i sig selv ændrer ikke på dine vaner, og det kan være ubehageligt at finde ud af hvor mange penge, man måske bruger forkert. Så husk på, at budgettet er første skridt i den rigtige retning. Hæng på og mind dig selv om, at du gør det, så godt du kan!

Hvis det bliver for svært at overskue, hvordan du lægger budgettet eller hvordan du overholder det, så kan du bede om hjælp fra dine nærmeste, din bank eller hos kommunen.