Virksomhedskultur

Du kan blive bedre til at deltage i sociale relationer ved at:

  • spørge hvordan man er sammen i virksomheden – både i og uden for arbejdstid
  • lytte til de andres samtaler og vurdere, hvad man kan tale om – og ikke tale om
  • bede de andre sige, hvis din adfærd skiller sig ud fra de andres
  • spørge om du har mulighed for at få en ”mentor”, som kan støtte dig

Du kan undgå at blive misforstået ved at:

  • fortælle, at du er opmærksom, selv om du har svært ved at holde øjenkontakten
  • fortælle de andre om dine hyperaktiviteter og bede dem sige, hvis de forstyrrer
  • forklare, at du siger tingene så direkte, fordi du ikke både kan fokusere på det, du vil sige, og hvordan du siger det

Du kan blive bedre til at få og give informationer ved at:

  • spørge til hvordan du får de oplysninger, der er vigtige for dig
  • bede om at få vist, hvordan du bruger fx mail
  • spørge ind til, hvad du skal informere andre om – hvornår og hvordan

Du kan få styr på din firmapåklædning ved at:

  • spørge ind til, hvilken påklædning de forventer
  • spørge om de har andre forventninger til dit udseende, og om der er hygiejneregler
  • lægge en plan for, hvordan du lever op til firmaets forventninger til dit udseende