Mit liv med ADHD
Bag om bloggeren: Alexandra er 26 år og ung med ADHD.
Jeg er præcis som dig, men alligevel rigtig meget anderledes. Jeg har de samme følelser og oplever samme ting, men dog en smule mere end alle andre.
Jeg er oftest glad, men samtidig overlykkelig. Når jeg har mine dårlige dage, kan jeg være meget aggressiv (hvilket man ikke altid kan styre, når man har ADHD). Jeg har tendens til at tage alt personligt og at føle, at alt peger imod mig. Hvis jeg bliver såret, føles det som hele min verden går under – og så har jeg rigtig svært ved at få det godt igen.
Når jeg har de dage, hvor jeg er langt nede, så er det generelt ofte fordi, jeg tvivler på rigtig mange ting. Som regel har man ingen chance for at sortere i sine tanker og glemme de dårlige ting. Det er urealistisk, når ens tanker kører 24/7 rundt i hovedet på én.
Jeg lytter til, hvad folk siger, men kan jeg have svært ved koncentrere mig og holde fokus. Det er ikke fordi, jeg ikke vil høre på dig. Det er ikke fordi jeg prøver på at være flabet eller at være en idiot overfor dig. Der bare så mange andre ting, jeg lytter til. Og hvis der er stille, så sidder jeg og lytter til mine tanker. Der sjældent ro.
Jeg får ikke altid tænkt over den måde, tingene kommer ud af min mund, og derfor kan folk nogle gange misforstå det. I nogle situationer oplever jeg også, at folk kan blive sure på én, fordi man har tendens til at gentage de samme spørgsmål. Det er virkelig ikke fordi, jeg tænker bevidst over det, jeg er bare meget glemsom.
At sidde og se film fungerer sjældent for mig. Efter kort tid begynder det at krible i min krop. Jeg mister koncentrationen, og ser på alt andet end tv-skærmen. Min krop fortæller mig, at jeg har brug for at lave noget andet end at sidde stille. Min tålmodighed er sjældent stor, bortset fra, når jeg er kreativ. Det sker dog sjældent.
Til tider føles det som, at ens hjerne er ved at eksplodere. Giv mig 5 minutter, og så kan jeg igen være klar til at foretage mig noget. Mit hoved besidder ikke samme evne til at bearbejde indtryk som din, og jeg bliver oftest hurtigt træt.
Det kan måske føles som om, at jeg ikke forstår dig og dine følelser. Men jeg forstår meget mere, end jeg kan sætte ord på.
Er du/I forundret over, hvordan jeg det ene øjeblik kan være overlykkelig og det næste sekund være stiktosset? Det er der ingen grund til bekymring over. Mit humør styres af, den følelse jeg har i kroppen. Det kan dog virkelig hurtigt skifte. I min hjerne er alt nemlig i konstant bevægelse. Nogle gange har jeg endda selv svært ved at følge med i, hvad der foregår.
Vi med ADHD er intense. Vi føler mere. Vi hader mere. Vi sørger mere. Men vi elsker også mere. For når vi elsker nogen, så gør vi det ikke bare med hjertet, men med hele kroppen.
Når du føler, at du ikke orker at være forstående længere – så gå. Tag en pause. Tag en pause fra os, for vi kan være lidt anstrengende. Der sker altid noget, når vi er med. Vi er i kontant uro.
Men vi er ikke bare intense og hyperaktive. Vi er også intelligente og kreative. Vi har bare en anden måde at tænke på, fordi vi mangler den ventil. For at kunne overleve, har vi skabt vores egen måde at være og agere på. Det må du lade os have.
Og giver du os den chance – chancen for at være præcis den, vi er. Lad os drage fordel af det positive, der følger med handicappet, så kommer du til at se, hvor meget vi kan give dig. Du kommer til at forstå. Og være stolt over, at netop du kan følge med i vores rejse og opdage verden fra vores perspektiv.
Alexandra