Shoppen

Find styrken hos børn med særlige behov

295,00 kr.

Af Toby Karten

Beskrivelse

Folkeskolen bygger på princippet om en inkluderende skole – en skole for alle. Men lærerne mangler ofte både redskaber og støtte til opgaven, når den travle hverdag sætter ind. Find styr­ken hos børn med særlige behov er den hjælp, du behøver. Her finder du de nødvendige værktøjer og strategier for at sikre, at alle børn, uanset udfordringer og behov, kan blive del af klasserummet.

Med mange børn i en klasse og begrænset tid og ressourcer, kan det føles som en helt uoverkommelig opgave at skulle inkludere børn, der har brug for særlig hjælp. Men ifølge bogens forfatter, Toby Karten, handler det primært om at have de rigtige redskaber. Hun taler ud fra mere end 40 års erfaring som ressourcelærer og inklusionskonsulent i USA.

Find styrken børn med særlige behov giver råd om og vejledning til, hvordan man kan fokusere på hvert enkelt barns styrker og muligheder på en måde, så det kommer både den enkelte og hele klassen til gode.

Hvert kapitel fortæller kort og overskueligt om en diagnose, lidelse eller et særligt behov (f.eks. ADHD, autisme, indlæringsvanskeligheder og ordblindhed), og om hvordan man kan inddrage alle elever i fællesskabet. Kapitlerne er inddelt i:

  • Hvorfor og hvordan?
  • Styrker og kendetegn
  • Strategier i klassen
  • Inklusionsstrategier

Bogen viser, at alle mennesker har deres egne styrker og svagheder. Det gælder også for børn med særlige behov. Hvis man fokuserer på barnets styrker og tager udgangspunkt i disse, kan man dæmpe de udfordringer, der ellers ville kunne komme til at definere barnet resten af livet.

Varenummer (SKU): 1651 Kategori: Tags: , , ,