Shoppen

Det børne og ungdomspsykiatriske forløb

- en guide til forældre

275,00 kr.

Af Karsten Gjessing Jensen

Beskrivelse

Bogen her er en konkret hjælp til forældre, hvis børn af den ene eller anden grund stifter bekendtskab med et psykiatrisk forløb. Bogen gennemgår de forskellige situationer, du som forælder kan komme ud for i rejsen gennem ’systemet’.

På bare ti år er der sket næsten en tredobling i antallet af børn med angst eller depression, og antallet af børn og unge med ADHD er steget fra 7.186 til 25.029.

Børne- og ungdomspsykiatrien undersøger og behandler børn og unge med psykiske lidelser, men det er en kompleks institution, som for forældre og pårørende kan forekomme overvældende og forvirrende. Mange giver udtryk for, at de ikke rigtig forstår, hvad der foregår. De møder bare op med deres barn – som måske endda får det værre under forløbet – og håber på det bedste.

Det børne- og ungdomspsykiatriske forløb er en praktisk og letforståelig guide til det forløb, som barnet og dets forældre skal igennem – fra den første bekymring for barnet opstår, til udredningen afsluttes, behandlingen påbegyndes, og kommunen overtager.

Bogen er for alle, som er usikre på, hvad deres barn fejler, for dem hvis barn netop er henvist, og for dem som er kommet ud på den anden side med en diagnose på deres barn. Derudover henvender den sig til socialrådgivere, PPR-ansatte, skolelærere og andre beslægtede faggrupper.

Forfatterinfo:

Karsten Gjessing Jensen er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Varenummer (SKU): 1334 Kategorier: , ,