Overblik og indlæring

På dit arbejde skal du ofte lære nye opgaver, samt have overblik over dine opgaver

Du kan lette indlæringen af nye opgaver ved at:

  • Spørge, indtil du har forstået, hvordan opgaven skal løses
  • Bede om at få en konkret, skriftlig arbejdsplan og opgavebeskrivelse
  • Bede om at få arbejdsopgaverne delt op i mindre, overskuelige dele
  • Undersøge, hvor meget tid du har til opgaven, og planlægge dit tidsforbrug

Du kan forbedre dit overblik over arbejdsopgaver ved at:

  • Udarbejde visuelle arbejdsplaner i skrift eller billeder – evt. med din leders hjælp
  • Skrive arbejdsplanen ind på din mobiltelefon
  • Bede om hjælp til afgrænsning af arbejdsopgaverne, så de passer til arbejdstiden

Du kan forebygge stress på arbejdet ved at:

  • Være opmærksom på, hvornår du er ved at blive stresset og standse op
  • Tale med en kollega om det, hvis du ikke selv kan finde årsagen til stressen
  • Bede dem fortælle, hvad de tænker, at problemet kan være

Du kan sikre, at dine udviklingsidéer kommer videre ved at:

  • Spørge din leder om, hvem du skal fortælle om dine idéer og hvornår
  • Have en lille bog, hvor du skriver dine idéer og tanker ned
  • Acceptere, hvis dine idéer ikke kan lade sig gøre