Støtteredskaber

Der findes mange apps til telefonen, som kan bruges som støtteredskaber og kan gøre hverdagen med ADHD lettere

Hvordan kommer man i gang med at bruge støtteredskaber

Mange mennesker med ADHD har svært ved at komme i gang med at bruge støtteredskaber, selv om de godt kan se, at det vil være nyttigt. Hvis du har det sådan, skal du bede andre om hjælp til at finde de redskaber og strategier, der passer til dig. Det kan være meget hjælpsomt, hvis de også støtter dig i at bruge redskaberne, indtil det er blevet rutine for dig. Husk det er ingen skam at have brug for hjælp!

Hjælperen kan være en fra din familie eller en god ven eller bekendt. Hvis du ikke har en, som vil være god til den opgave, kan du prøve at søge kommunen om en støtteperson, som kan hjælpe dig.

Apps – et online støtteredskab

I forvejen går de fleste af os rundt med en telefon på os, og heldigvis findes der flere forskellige apps, som man kan bruge som et støtteredskab. Mange ting har man måske i forvejen på sin telefon, fx kalender, GPS og alarm. Disse kan fungere som støtte i hverdagen.

Find en støtteapp

Der findes rigtig mange apps til din mobiltelefon, som kan hjælpe dig i din hverdag. Søg på google efter en app med den funktion du har brug for, eller prøv at se oversigten på Mindsapp

Brug støtteredskabet ellers virker det ikke

Det er vigtigt at overveje, hvilke vanskeligheder det drejer sig om, og hvordan støtteredskabet skal kompensere netop dine udfordringer.

Et støtteredskab hjælper kun, hvis det bliver brugt, og har man for mange eller ubrugelige dimser, forvirrer de mere end de gavner.

Støtteredskaber kan betyde, at man kan klare flere ting selv. Her i mestringsbanken, kan du også finde andre forskellige strategier til hvordan du mestrer hverdagen med ADHD.