Tænk som tjeneren

Når en tjener har serveret en ret og skal tilbage til køkkenet, er der altid noget, han kan tage med derud. Når gæsterne er færdige med at spise, bliver der ryddet af så hurtigt som muligt, så bordet igen er klar til næste ret eller nye gæster.

Gør som tjeneren hjemme hos dig selv

Når du går mellem rummene så tag de ting med, som hører til der, hvor du skal hen. Inden du går fra stuen og ud i køkkenet, så tag din kaffekop med. Når du går på badeværelset, så tag vasketøjet med. Skal du ud ad døren, så tag skraldeposen med osv.

For at du ikke glemmer, hvad du egentlig skulle i rummet, så nøjes med at tage én ekstra ting med ad gangen.

Sørger du, som tjeneren, for at få ryddet op efter dig selv så hurtig som muligt, har du en bedre chance for at kunne vedligeholde orden i hjemmet.