Inkluderende børnekor

Børn både med og uden diagnose har stor gavn af at deltage i kor, og opleve at de er en del af fællesskabet.

Sangen gør en forskel

Når man synger, bruger man kroppen til at danne toner – man bruger så at sige kroppen som sit musikinstrument. Samtidig virker sangen tilbage på kroppen på ganske overraskende måder. Dette gælder især når man synger med andre og der opstår harmoni i både bogstavelig og overført betydning.

Helt generelt er der nogle grundlæggende neurokemiske systemer, som aktiveres, når vi synger. Det drejer sig om systemer, som bl.a. regulerer

  • belønning, motivation og lystfølelse
  • stress og uro
  • immunforsvar
  • social tilknytning

Børn både med og uden diagnose har stor gavn af at deltage i kor, og opleve at de er en del af fællesskabet. Det kan dog være ekstra svært at deltage i kor, når man har ADHD, derfor har Sangens Hus og ADHD-foreningen udarbejdet et katalog, der skal hjælpe med at inkludere børn i sangfællesskaberne.

Inspirationskatalog til at inkludere børn med ADHD/ADD i kor

Inspirationskataloget indeholder en samling af de pædagogiske og sangfaglige metoder og, redskaber, som er inkluderende i forhold til at skabe velfungerende børnekor.

Inspirationskatalog er udarbejdet på baggrund af et tæt samarbejde med en gruppe korledere fra forskellige steder i landet. Arbejdet med katalogets indhold bygger på et ønske om at udvikle og udbrede den mest brugbare faglige viden for korledere i forhold til børn med ADHD/ADD via indsamlingen af Best Practice blandt korledere, der til dagligt arbejder med børnekor og de børn, det hele handler om.

Inspirationskataloget er muliggjort med tildelingen af Lions Prisen 2015 og gennemført af Sangens Hus i et samarbejde med ADHD-foreningen.