ADHD/ADD og autisme på uddannelse eller arbejde

16/01/2024

Vi ser det igen og igen i medierne. Arbejdsmarkedet skriger på hænder. Og uddannelserne gør kur til de unge, da de kæmper om små årgange.

Vi ser samtidig de statistikker, der fortæller de triste historier, om den store gruppe af unge og voksne med ADHD/ADD og autisme, der snubler på uddannelser eller arbejde.

Vi ser også, at de ofte falder helt, da angst, depression og stress kommer snigende. Og at de ender med ikke at være at finde på arbejdsmarkedet. Eller på uddannelser. På trods af, at de har et inderligt ønske om at være med og bidrage. Præcis som alle andre.

Så hvordan kan vi skabe de rammer, der gør, at unge og voksne får fat – og kommer i gang med og holder ved på uddannelser eller arbejde? Hvilket potentiale er der i ADHD/ADD og autisme? Og hvilke konkrete tiltag skal der til for, at de mange neurodivergente hjerner kan trives på en arbejdsplads eller uddannelse?

Det er fokus på vores forårskonference den 8. april. Og du kan glæde dig til at opleve nogle af dem, der ved allermest om netop det i Danmark – som én af dem siger: Ofte kræver det kun en håndfuld af tiltag for, at det lykkes.

Læs meget mere og tilmeld jer allerede nu: ADHD/ADD og autisme på uddannelser eller arbejde – ADHD 

Pladserne på vores konferencer har det jo med at forsvinde meget hurtigt.