Camp for unge med ADHD/ADD

ADHD-foreningen har siden 2013 afholdt camp for unge mellem 18 – 25 år med ADHD/ADD

Unge voksne kan have mange udfordringer fx i forhold til deres sociale liv, at vælge uddannelse eller at fastholde en uddannelse eller et arbejde.

 

Tro på sig selv

På campen er der fokus på at øge troen på sig selv og på at se nye muligheder for en positiv udvikling i eget liv.

Gennem undervisning, workshops og fysiske aktiviteter i naturen får deltagerne viden om ADHD og redskaber til at håndtere nogle af de udfordringer, ADHD/ADD giver dem i hverdagen.

I samme båd

Deltagerne udfordres og gennemfører forskellige samarbejdsøvelser og opgaver i naturen og får positive oplevelser med at være og fungere i en gruppe.

Tidligere deltagere har beskrevet det, at møde andre i samme båd, som en særlig positiv ting ved at være med på camp for unge.

Fokus på fællesskab og naturoplevelser

Campen vil indeholde korte oplæg og øvelser om ADHD/ADD samt aktiviteter udendørs, hvor I, sammen med andre deltagere skal løse forskellige opgaver, har mulighed for at udfordre jer selv og for at udveksle erfaringer omkring styrker og udfordringer ved livet med ADHD/ADD.

Erfarent team bag Camp

Campens program planlægges og varetages af ADHD-foreningen i tæt samarbejde med erfarne udelivs aktører. Alle med specifik viden om ADHD/ADD hos unge voksne.

Læs om tidligere camps