Unge studerende søges til video

Hvordan kan underviser eller SPS-giver bedst støtte op om elever med ADHD/ADD eller ASF?

 

I ADHD-foreningen vil vi gerne klæde undervisere og SPS-givere bedre på til at møde elever med ADHD/ADD eller ASF. Og derfor mangler vi dig.

Vi vil nemlig lave 4 videoer, hvor vi præsenterer de vanskeligheder, som studerende med ADHD/ADD eller ASF har på ungdomsuddannelser. Dernæst vil vi vise, hvad undervisere eller SPS kan gøre for at støtte eleverne bedre.

Har du ADHD/ADD eller ASF og går på en ungdomsuddannelse? Så vil vi meget gerne høre, hvad du mener, der kan være svært på en uddannelse. Har du lyst til at være med, så send en mail til Tina på tva@adhd.dk

Hvordan kommer det til at foregå?

Hvis du har lyst til at være med, så vil Tina tage en snak med dig, og fortælle mere om, hvad der skal ske.

Derefter vil I aftale et tidspunkt, hvor du kan blive interviewet til videoen.

Optagelsen vil foregå online, det vil sige via Messenger, Face Time eller lign. Så du kan være derhjemme eller et andet roligt sted, når interviewet sker.

Interviewet vil tage udgangspunkt i 5 spørgsmål, som du vil få tilsendt før interviewet (du behøver ikke at kunne svare på alle spørgsmål):

Det er eks.:

  • Hvad har du svært ved i en undervisningstime?
  • Har du svært ved at deltage aktivt i timerne? – hvis ja, hvorfor?

Interviewet vil ca. vare 15 minutter.

Dele af dit interview vil blive klippet ind i videoerne, og dit fornavn vil fremgå i videoen.

Videoerne vil blive lagt på YouTube og på ADHD.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.