Livet med ADHD i en folkeskole
Bag om bloggeren: Pernille er 20 år og ung med ADHD.
Jeg har altid vidst, at jeg var mere anderledes end de andre fra min klasse. Jeg blev som sådan ikke mobbet, men jeg følte mig udenfor. At passe ind var svært, for dengang vidste jeg ikke at jeg havde ADHD. Så jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne finde ud af lige så meget som de andre fra min klasse. Når vi skulle arbejde i gruppe, følte jeg, at ingen ville vælge mig, fordi jeg var jo dum. Godt nok har de andre som sådan ikke sagt det, men det føltes sådan.
Jeg sad og tegnede i timerne. Jeg fokuserede på alt andet. Så skulle læreren jo fortælle det igen, for så hører jeg ikke efter. Men man gør det ikke bevist, det fangede bare ikke min interesse. Vi ved alle med ADHD, at når det ikke fanger ens interesse, så er man i sin egen verden. Når jeg ikke forstod, hvad de forklarede mig, og de ikke gad at forklare det mere, så fik jeg en anden opgave eller fik lov at slippe for opgaven.
Mine lærere hjalp mig så meget de kunne, men på en måde følte jeg, at de gav op til sidst. For jeg slap tit for at lave opgaver og jeg fik en anden undervisning i matematik. Jeg lavede ikke intet af det. For der var ingen, der tjekkede om jeg have lavet opgaverne. Når jeg spurgte om hjælp, følte jeg, at jeg ikke blev hørt, fordi der kom aldrig den hjælp jeg havde brug for.
Min mor prøvede også at forklare både skolen og lærerne, at jeg skulle have mere hjælp end jeg fik. De lovede guld og grønne skove, men holdt intet af det.
Skolen har bare aldrig været noget for mig. Det der med at stille sidde og lytte til en der snakker og snakker i timevis er kun noget jeg er blevet god til nu her, fordi jeg er kommet på medicin. Jeg er bedre til at bruge min hænder og være kreativ. Jeg elsker at tegne og male. Det er mit frirum, udover mit spejder. I min skoletid hjalp det, at jeg fandt interessen for spejder og at være kreativ. Jeg følte på det punkt, at jeg var god til noget der, nu når jeg var elendig i skolen. Så at få af vide, at man er god til at lave et bål, knob eller at tegne/male, det var en sejr for mig. Der var nogen, der anerkendte mit arbejde – jeg gjorde noget rigtigt!
