At finde sin rette hylde
Skrevet af en anonym frivillig
Jeg har, siden jeg var barn, haft mange drømme om, hvad jeg ville være som voksen. Alt fra dyrelæge til socialpædagog. Da jeg gik i skole, havde jeg ikke ro i hovedet eller kroppen. Jeg var lidt ’klassens klovn’ – ofte ude på ballade, og hvis jeg blev sur, så synes mine klassekammerater, at det var rigtig sjovt at ’hælde benzin på bålet.’ Jeg var udadreagerende. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg havde ADHD. Jeg blev først diagnosticeret, da jeg var 20 år gammel. Min mor forsøgte igennem mine lærere og pædagoger, at få mig udredt men uden held. Jeg tror ikke, at det var så udbredt at have ADHD, da jeg gik i folkeskole. I skolen fik jeg at vide, at jeg ikke skulle regne med at blive til noget. Det gjorde ondt. Jeg har altid været dårlig til matematik, så i matematiktimerne lavede jeg alt muligt andet, end det jeg burde. Det har efterfølgende vist sig, at med den rigtige undervisning og den rigtige lærer, så kunne jeg faktisk godt lære en lille smule matematik. Tak til Christian Schønberg, han er en fantastisk lærer!
Da jeg blev ældre, vidste stadig ikke, hvad jeg ville. Min mor foreslog, at jeg tog 10. klasse på efterskole. Pyh. MANGE nye mennesker, nye omgivelser og værst af alt, så var jeg langt væk fra min mor. Min mor har altid været min bedste ven. Jeg har ikke altid har talt særlig pænt til hende, og det kan jeg stadig undskylde for i dag. Men hun tog en beslutning for mig, og efter sommerferien skulle jeg på efterskole. Jeg skulle dele værelse med tre andre piger, og jeg kom virkelig på prøve. Jeg var ikke bange for at sige min mening. Jeg er enormt følsom, og det var jeg også dengang. Jeg udtrykte det dog igennem vrede, og det lagde jeg ikke skjul på. Jeg skammer mig lidt, når jeg kigger tilbage på, hvordan jeg var dengang.
Det sidste halve år af efterskoletiden fik jeg min hest med på efterskole. Det var det bedste der kunne ske. Dyr har altid været en kæmpe del af mit liv og det er de stadig.
Efter 10. klasse startede jeg med at uddanne mig som dyrepasser. Jeg var sikker på det var det rigtige for mig! Men det mistede jeg hurtigt interessen for. Det sagde mig ingenting, og jeg fik i stedet arbejde som pædagogmedhjælper. Tanken om at studere hang mig langt ud af halsen – samtidig ville jeg det hele, men overskuddet var lig med 0. Så jeg startede på en 2-årig HF, men heller ikke det var mig, så jeg fortsatte som pædagogmedhjælper. Så fik jeg ideen om pædagogisk assistentuddannelsen, for der behøvede jeg ikke en gymnasial uddannelse. Det var helt perfekt! Men efter grundforløb og praktik fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle arbejde med børn.
Efterfølgende arbejdede jeg lidt forskellige steder, men jeg blev stresset af at hoppe rundt fra sted til sted. Det var enormt frustrerende. Men efter noget tid så sagde jeg til mig selv: ”Nu er det nu makker”. Så jeg startede på HF igen. Og jeg gennemførte. Jeg blev student sommeren 2021. Den største bedrift i mit liv! Jeg har aldrig været så stolt af mig selv før. Det var to lange år og jeg skulle godt nok hanke op mig i selv, men jeg gjorde det til trods for Corona og online undervisning. Jeg fik en del SPS-timer undervejs og jeg havde ugentlige møder med trivselskonsulenten på skolen og det betød enormt meget for min skolegang. Jeg håber at alle skoler/uddannelsessteder har eller får en trivselskonsulent ansat. De er GULD værd!
Da sommerferien var slut, startede jeg på grundforløbet som autolakerer. Jeg var overbevist om, at det var den helt rigtige retning for mig! Det var det så heller ikke. Jeg begyndte at blive sur på mig selv. ’Altså hvad er det du vil? Beslut dig dog!’ Jeg var så træt af mig selv. Men jeg ville så mange forskellige ting og det vil jeg stadigvæk. Jeg mister desværre hurtigt interessen for ting og det er enormt frustrerende.
I august 2022 søgte jeg ind til forsvaret. Tanken om en struktureret hverdag passede mig rigtig godt, og jeg håbede virkelig på at komme ind. Jeg blev desværre erklæret uegnet grundet min ADHD. Jeg blev enormt skuffet, jeg havde sådan håbet på det. Jeg håber at det en dag bliver aktuelt for folk med ADHD eller andre ‘udfordringer’, at kunne aftjene værnepligt.
Den dag i dag, der er jeg ansat ved FDM test og bilsyn. Jeg startede som timelønnet medarbejder, hvor jeg hjalp til med forskellige opgaver og d. 1/11 2022, der blev jeg fastansat som indtjekker. Som indtjekker gennemgår du leasingbiler for skader, fejl og mangler. Jeg vidste ikke at jobbet som indtjekker eksisterede før, at jeg startede hos FDM, og jeg er meget glad for mit arbejde i dag. Det har taget mig lang tid at nå til hvor jeg er i dag og jeg har stadig lang vej! Jeg har stadig ikke en uddannelse og jeg ved stadig ikke hvad jeg vil. Men som tingene er lige nu, så er det helt okay. Jeg finder nok ud af det med tiden.