ADHD Hjerte
200,00 kr.
Af Pilgrim
Beskrivelse
Et ægte ADHD-hjerte favner rummelighed, lykke, overblik og det hele liv.
Vi er stolte af at introducere et ægte ADHD-hjerte i form af ADHD-foreningens års-smykke anno 2010.
ADHD-hjertet er blevet til med frivillig indsats fra PILGRIM, som igen i år har doneret os deres tid, tanker og støtte i form af dette smykke. En indsats der er helt enestående og bringer os opmærksomhed og stolthed og samtidigt indsamler penge til arbejdet for mennesker med ADHD og deres pårørende. PILGRIM var ikke i tvivl da vi kontaktede dem. De vil gerne arbejde for sagen ADHD igen, da der er brug for fokus på rummelighed. Og herved blev et ægte ADHD-hjerte skabt.
ADHD-foreningens ambassadør Lykke May, verdensberømt fotomodel, har ligeledes lagt meningsfyldte frivillige kræfter i ADHD-hjertet. Vi er derfor stolte af at Lykke officielt er den første med ADHD, der bærer ADHD-hjertet. Lykke lod sig forevige med ADHD–hjertet i Los Angeles, så det første ADHD-hjerte har allerede været på en lang rejse med udfordrende oplevelser. Resultat kan du se her med stor hjertebanken.
Symbolerne
Lykke May valgte at ADHD-hjertet skulle inkludere ”Lykke” i form af en smuk grønlig firkløver. Et symbol for at lykken er at føle sig hjemme i sit eget liv.
ADHD-foreningens medarbejdere valgte at ADHD-hjertet skulle rumme ”Livets træ” og symbolisere det hele liv med ADHD; fra barn, til ung til voksen. Fra start til slut.
Fuglen blev skabt for at symbolisere frihed. Frihed til at have alle muligheder i livet. Noget vi alle ønsker. Tankerne hertil er fra designer af smykket, Birte Markvards søn, som har ADHD.
Det hele i ADHD-hjertet symboliserer rummelighed og favner dem alle.
Luk dit ADHD-hjertet op. Find tre vedhæng og en 20 cm sølvkæde.
Sæt vedhængene på ADHD-hjertet eller på kæden og lad den sno sig om din ankel, hals eller håndled. Du bestemmer selv over dit ADHD-hjerte
Lædersnoren måler 80 cm.
Et stort tak til Lykke May og PILGRIM. Vi hylder alle dem, der gør en indsats for ADHD. Det er jer, der gør forskellen.