Shoppen

De første skridt

- Om udfordringer med opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet

10,00 kr.

Beskrivelse

Download guiden

Udgivelsesår:

2023

Målgruppe:

Til vuggestuer og børnehaver

Resumé:

Udfordringer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet

Jeg får tit skæld ud, siger 5-årige Viktor. Han siger også, at han tit bliver uvenner med de andre.

Viktor har højt tempo, mange ideer, han zapper fra leg til leg og ender let i konflikter.

Signe er derimod stille. Hun går let i stå og sidder og stirrer ud i luften. Det er som om, Signe ikke altid hører, hvad der bliver sagt. Når de skal spise på stuen, er Signe meget langsom og ender tit med at sidde og pille i maden.

Der er børn, som allerede i en tidlig alder føler sig misforstået og forkerte, når andre reagerer på deres adfærd. En adfærd, der kan være impulsiv, larmende og måske grænseoverskridende. Eller stille og indadvendt.

En del af de børn har en opmærksomhedsforstyrrelse, og desværre ser vi alt for ofte, at der går år og mange nederlag før, at det konstateres, at det er ADHD eller ADD, der er i spil. Og det kan komme til at forfølge børnene resten af livet.

Denne guide er til dig, der vil blive bedre til at hjælpe og forstå børn som Signe og Viktor. Vi ved, at tidlige tegn på udfordringer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet ikke nødvendigvis betyder, at barnet har ADHD/ADD. Men det kan have afgørende betydning, at de professionelle er opmærksomme og har viden og pædagogiske værktøjer til tidligt at støtte en god udvikling, så barnet bliver en del af fællesskabet i vuggestuen og børnehaven.

I guiden vil du få en kort introduktion til:
• Hvad er ADHD/ADD, og hvordan kan det komme til udtryk hos børn?
• Pædagogiske redskaber og pejlemærker i forhold til at skabe en god hverdag

Varenummer (SKU): 1010 Kategorier: ,