Mangel på flere typer ADHD-medicin

30/11/2023

Kenni Munch fra Aarhus mangler sin vante ADHD-medicin, og han er langt fra den eneste.

Flere gange om dagen tager Kenni Munch fra Aarhus medicin mod sin ADHD. En lille, aflang pille der giver ham den ro, han brug for. Som får ham til at fungere på arbejdet og i sociale sammenhænge.

– Det giver mig alle aspekter af at skulle fungere i min hverdag, siger han.

Men for nylig fik han en nedslående besked på apoteket. Medicinen er i restordre og kan ikke længere skaffes nogen steder.

I næsten et halvt år har der været forsyningsproblemer med flere forskellige typer af ADHD-medicin. Concerta 18mg har der været mangel på siden september, og det ventes først på lager igen i starten af det nye år.

Derudover er også Elvanse 20mg og Aduvanz 20mg i restordre frem til slutningen af december. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Læs artiklen: Mangel på flere typer ADHD-medicin: – Man går lidt i panik – TV 2

Lægemiddelstyrelsens Meddelelser om forsyning af medicin: Meddelelser om forsyning af medicin (laegemiddelstyrelsen.dk)