Velkommen til ADHD-foreningens lokalafdeling i Nordsjælland
Det ligger os på sinde, at viden og erfaring bliver delt.
Vi arrangerer derfor informative foredrag og møder for ADHD-berørte og fagfolk.
Hillerød Frivilligcenter er ofte midtpunkt for vores aktiviteter. Det ligger lige i midten af Nordsjælland og har gode lokaler.
Fire gange årligt udkommer vores lokalblad til medlemmer.
Kalender
Se alleCafe for voksne med ADHD
Den første og tredje torsdag i hver måned fra 19.00-22.00 i Frivilligcenteret Hillerød, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød. Der er pause i juli og august måned.
ADHD foreningen Nordsjællands café for voksne med ADHD/ADD har til formål at skabe et frirum til at snakke med ligestillede og derigennem at yde og finde støtte til de forskellige udfordringer, der opleves i hverdagen. Vi tager aktuelle emner op i forhold til, hvad der rører sig i gruppen og tager en styret snak ud fra dette. Undervejs vil der blive holdt pauser, hvor der er mulighed for at møde andre, der nøjagtigt forstår. Der vil blive serveret kaffe/te/småkager og frugt.
Vi har endvidere walk & talk samt voksencafé i Frivilligcenteret i Hørsholm, se kalenderen for præcise datoer.
Det er frivilligt at deltage i walk & talk, så hvis man blot ønsker at deltage i caféen møder man bare op kl. 19.00.
Frivilligcenter Hørholm, Rungstedvej 1C, 1.th., 2970 Hørsholm.
Se mere i kalenderen for alle cafeerne 🙂
Familiecafé i Nordsjælland
I Frivilligcenter Hillerød, Kulturværkstedet, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød, holder vi Familiecafé for interesserede børnefamilier, som har ADHD inde på livet. Vi giver mulighed for udveksling af erfaringer, netværksdannelse og socialt samvær med ligestillede, som forstår og genkender livet med ADHD.
Hvornår:
Typisk ligger Familiecafé-arrangementet sidste lørdag i måneden fra kl. 11:00 – 13:00.
Se venligst datoen i kalenderen
Caféen er gratis og det er op til den enkelte, hvor meget man kan rumme, derfor kan man komme og gå som det nu kan være nødvendigt. Der er ingen tilmelding, du skal bare møde op. Der vil være kaffe/the og saftevand lidt frugt m.m., samt forskellige aktiviteter.
Vi glæder os til at se jer!
Bestyrelsen
Kontakt
Email: nordsjaelland@adhd.dkTlf. 5299 2902 (tlf. tid onsdage kl. 19-20). SMS'er læses 2-3 x ugentligt.