Isabella

En historie om, hvad et seksuelt overgreb kan være, og hvordan du kan beskytte dig mod et overgreb.

Del 1: Hjemme ved Isabella

Isabella laver lektier. Inde i stuen kan hun høre de voksne grine. Jesper er på besøg. Han er ven med Isabellas mor og far. Han er rar og laver altid sjov. I dag havde han en gave med til Isabella. Jesper kommer tit og spiser med. Han bor alene og har ingen børn. Han hjælper nogle gange Isabella med lektierne.

Jesper har et fotostudie. Han vil gerne tage nogle billeder af Isabella i sit fotostudie.

Isabellas far og mor aftaler med Jesper, at Isabella kan cykle hjem til Jesper efter skole. Så kan han tage nogle billeder af hende. Isabella glæder sig.

SPØRGSMÅL TIL DEL 1

Hvad havde du sagt til de voksne i den situation? Vælg et eller flere svar:

  1. Jeg havde sagt, at min mor eller far også skulle med hjem til Jesper.
  2. Jeg havde sagt, at jeg gerne ville have en eller to veninder med.
  3. Jeg havde sagt, at jeg ikke havde lyst til at blive fotograferet hos Jesper, når jeg var der alene.
  4. Andre svar?

 

 

Del 2: Hjemme ved Jesper

Isabella sidder på en stol hos Jesper. Han er ved at tage billeder af hende. Hun har sin yndlingstrøje på.
”Du er en smuk pige, Isabella,” siger Jesper.

Jesper vil gerne have, at Isabella tager sin fine trøje af. Han siger, at så kan man bedre se, hvor køn hun er.

Jesper tager lidt flere billeder. Han rører meget ved Isabella. På hendes skuldre, arme og overkrop.

Nu vil Jesper have Isabella til at ligge på en madras. Han beder Isabella om at tage sine bukser af.
Isabella forstår det ikke rigtigt, men Jesper er jo så flink. Du får en gave, hvis du gør det, siger Jesper. Isabella tager sine bukser af og lægger sig på madrassen.

SPØRGSMÅL TIL DEL 2

Hvad havde du sagt i den situation? Vælg et eller flere svar:

  1. Jeg havde sagt, at jeg ville beholde mit tøj på.
  2. Jeg havde sagt, at jeg ville snakke med min mor eller far om det først.
  3. Jeg havde sagt, at jeg gerne ville hjem.
  4. Jeg havde spurgt, hvorfor jeg skulle tage mit tøj af.
  5. Andre svar?

 

Del 3: Hjemme ved Isabella

Isabella ser sig selv i spejlet på badeværelset.
Det hele er så mærkeligt. Jesper tog mange billeder af Isabella den eftermiddag.
”Du er en smuk pige, Isabella,” havde Jesper sagt mange gange

Da Isabella lå på madrassen hos Jesper, lagde han sig pludseligt ned ved siden af hende.

Han sagde, at Isabella skulle røre hans mave. Og så hans tissemand.

Isabella havde ikke lyst til at røre ved Jesper. Men hun gjorde det alligevel. Bagefter sagde Jesper, at Isabella kunne tage sit tøj på og cykle hjem.

Isabellas mor vil høre, hvordan det gik hos Jesper. Men Isabella vil ikke snakke om det. Hun er flov og ked af det.
Jesper havde sagt, at det hele var Isabellas egen skyld. Han sagde, at det var deres hemmelighed. Jesper vil gerne tage flere billeder af Isabella.
Men det har Isabella ikke lyst til.

SPØRGSMÅL TIL DEL 3

Hvad vil du gøre, hvis du var Isabella? Vælg et eller flere svar:

  1. Jeg vil sige til Jesper, at jeg ikke vil hjem til ham mere.
  2. Jeg vil fortælle det hele til med min mor og far.
  3. Jeg vil fortælle det hele til en voksen, som jeg stoler på. Fx min lærer eller pædagog.
  4. Fortalt det hele til min bedste ven.
  5. Jeg vil fortælle det hele til min bedste ven.
  6. Andre svar?

 

 

Gode råd til dig, der er blevet seksuelt krænket af en voksen

Husk, det er aldrig din skyld. Seksuelle krænkelser er aldrig okay!