Har du brug for at tale om at have ADHD inde på livet?

11/04/2024

ADHD – det taler vi om

Vores frivillige sidder klar ved telefonen med et lyttende øre.

Hvis du har brug for at tale om at have ADHD inde på livet, kan du ringe til vores frivillige, som sidder klar ved telefonen tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 18 – 20 på: 7022 4466

Du bestemmer selv hvad du vil tale om, og det er selvfølgelig både gratis og anonymt.
Der kan være forskellige udfordringer forbundet med at have ADHD inde på livet. Det kan være, at du oplever udfordringer i forhold til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, gennemføre en uddannelse eller bekymringer og tanker ved at være forældre til et barn med diagnosen. Du kan være ny-diagnosticeret eller du kan have levet det meste af dit liv velvidende om din diagnose. Uanset hvad sidder vores frivillige klar ved telefonen til at tale med dig om lige præcis det, som du har på hjertet.

De frivillige har selv ADHD. De er gode til at lytte til andres erfaringer, oplevelser og udfordringer med diagnosen, og de har lyst til at dele ud af egne erfaringer.

De er dog ikke faglige rådgivere. Søger du faglig rådgivning, kan du kontakte vores socialrådgiver lige her.