Guide til forældre til børn med handicap

25/03/2024

Som forældre til et barn med handicap kan der være meget at forholde sig til.

Social- og Boligstyrelsen udgiver en opdateret version af en forældreguide, der giver overblik over de vigtigste støttemuligheder og gode råd, bl.a. om samarbejdet med kommunen og særlige opmærksomhedspunkter på barnets forskellige alderstrin.

Guiden er tiltænkt forældre, men henvender sig samtidig til fagpersoner som fx socialrådgivere, familievejledere, ansatte i sundhedssektoren m.fl.

Som fagperson kan man evt. bruge guiden som redskab i dialogen med familierne, fx ved at tage direkte afsæt i beskrivelsen af et givent emne. Man kan naturligvis også printe og udlevere guiden eller blot henvise til den på nettet.

Læs mere og hent guiden: Guide til forældre til børn med handicap | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)