Tal med værten om, at dit barn kan have brug for en pause. Ofte er der et tomt gæsteværelse eller lignende rum/sted, hvor barnet kan få lov til at få en halv time for sig selv.
I stedet for at sidde med til bords kan barnet måske sidde et andet sted og spise i ro. Hvis f.eks. bedsteforældre eller andre vil snakke, så kan man henvende sig, der hvor barnet opholder sig og tage stille og måske lidt kortere samtaler.
På den måde møder man barnet der, hvor det føler sig rolig. Hvis man beder dem om at opholde sig i den store mængde af gæster, kan det medføre at barnet bliver stresset, og på den måde udløse nogle udfordringer
Hvis du er bange for, at dit barn kan komme til at fylde for meget, så alliér dig med nogle venner eller familie, som dit barn også er tryg ved. De kan hjælpe med lidt aflastning. Måske de har lyst til at tage en lille stund med jeres barn, sådan alle får en lille pause.