Børnefødselsdag

Køreplan for en børnefødselsdag
Planlægning af børnefødselsdag kan virke uoverskueligt. Derfor kan du følge nedenstående plan eller bruge den som inspiration

Invitationer

Aflever dem i god tid, gerne 14 dage før fødselsdagen.

Indkøb

Køb ind nogle dage før, hvis det er muligt (indkøbsliste kommer længere nede).

Borddækning

Dæk gerne dagen før hvis muligt.

Mad

Forbered så meget som muligt dagen før.
Hvis der skal serveres frugt og grønt, så kan det sagtens tilberedes dagen før. Put det i skåle, og sæt det i køleskabet.
Skal der bages boller, pølsehorn eller andet, så kan det også sagtens gøres dagen før. Når det er bagt og afkølet, så put det i en frysepose, så det ikke bliver tørt.

Badeværelset

Husk masser af sæbe og håndklæder, så børnene ikke skal vente for længe på at vaske hænder.

Entreen

Fjern jeres eget tøj og fodtøj og læg evt. avispapir på gulvet til børnenes sko.

Slikposer

Hvis du vælger selv at blande slikposer, kan de også sagtens blandes dagen før. Du kan også vælge at købe nogle miniposer med slik, f.eks. fra Haribo.