Få en snak med en rådgiver i ADHD-foreningen
ADHD-foreningens rådgiver Betina Mozart kan kontaktes på telefon: 53 72 99 00
Rådgiverens telefontid:
Torsdag 9:30-13:45 (middagspause fra kl. 12:00-12:30)
Fredag fra kl. 9:00-12:00
Så har du brug for at tale med én omkring, hvordan ADHD/ADD fylder i din hverdag eks. i forhold til udredning, støtte i skolen, familie, arbejdsliv, parforhold, ensomhed eller lign. så ring og få en snak med Betina.
Præsentation Betina Mozart
Jeg hedder Betina Kate Mozart-Mørk og jeg har siden oktober 2012 været i ADHD-foreningens sekretariat i forskellige funktioner.
Mine opgaver har været mange og forskellige, det har jeg været rigtig glad for, da det har medvirket til at fundere mine personlige erfaringer og viden, om livet med og omkring ADHD.
Derudover så er jeg certificeret ACT & udviklings- Mastercoach.
Alt sammen noget jeg bringer i spil i min funktion i telefonrådgivningen.
Anbefaling af psykologer/psykiatere
Vi anbefaler ikke psykologer eller psykiatere på ADHD-området. Det gør vi ikke, da bedømmelsen af psykologer og psykiatere er individuelle og afhænger meget af kemi samt at vi ikke har ressourcer til at føre en opdateret liste. Du har dog mulighed for at spørge i vores Facebookgruppe, om andre brugere har positive erfaringer med henholdsvis psykolog eller psykiater i bestemte områder.