ADHD-udredninger boomer: Skærme kan spille ind på børns diagnoser

09/04/2024

Nye tal viser, at antallet af ADHD-udredninger boomer. Årsag kan ifølge eksperter være massiv brug af skærme.

Professor Niels Bilenberg fra Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense er formand for ADHD databasen i RKKP.

»Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD. Både i familierne og i skolen er der færre ressourcer til at tage sig af dem. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller«, siger han.

Ud over en presset hverdag både i skole og familie ser han tegn på, at den voksende brug af skærme i form af smartphones, tablets og computere har negativ påvirkning på børns trivsel.

»Vi savner forskning, som endegyldigt dokumenterer det. Men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at meget skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke når skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med«, siger han.

Læs artiklen: ADHD-udredninger boomer: Skærme kan spille ind på børns diagnoser – politiken.dk