Barnet med ADHD har mere brug for din hjælp og støtte, og der er ofte flere konflikter og bekymringer omkring barnet med ADHD end omkring de andre børn. Derfor kan man som søskende nemt komme til at føle sig overset, og det er ofte også dem, der må bøje sig eller klare sig selv, når bølgerne går højt.
Barnet trækker sig måske
Nogle søskende vælger som en konsekvens af dette at trække sig fra konflikterne og fra det sociale samvær i familien. De sidder måske meget på deres værelse og er svære at få til at deltage i fælles aktiviteter. De kommer måske til at føle vrede mod dig eller mod barnet med ADHD og er jaloux over den opmærksomhed og hjælp, som det andet barn får.
Måske synes de, at det er pinligt at være søskende til barnet med ADHD, da hans eller hendes adfærd kan opleves som anderledes eller upassende af omgivelserne. De har måske slet ikke lyst til at tage venner med hjem, da det kan være træls eller svært at skulle forklare om sin søskendes funktionsnedsættelse.
Hvad kan du gøre som forælder?
Som forælder er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan dit barn uden ADHD har det i familien. Sørg for at finde tid til at lytte og give opmærksomhed til alle dine børn og tal åbent med dem om det, der er svært.
En god forebyggelse er at give søskende noget alenetid sammen med far og/eller mor, hvor han eller hun får ro til at snakke med jer og få nogle oplevelser sammen på hans eller hendes præmisser. Det behøver ikke tage lang tid, men sørg for at være nærværende, mens I er alene sammen. Skyd eksempelvis på mål sammen, byg en hule eller spil et spil. Hvis I trænger til at snakke sammen, så er det ofte nemmere at få snakken i gang, hvis man går en tur efter en is, cykler eller kører bil sammen.
Det er også vigtigt at skabe struktur og forudsigelighed i familien. Det forebygger konflikter, og som både barnet med ADHD og resten af familien har god gavn af. Det samme gælder positiv og tydelig kommunikation.