Bedsteforældre

Viden om ADHD/ADD til bedsteforældrene er vigtigt

Rigtig mange børn bruger tid med deres bedsteforældre. For nogle familier er bedsteforældre måske også en rigtig stor hjælp i hverdagens hamsterhjul. Måske de henter, bringer, hjælper til når du sidder fast i trafikken eller bare lige tager et par timer med deres barnebarn.

Det er vigtigt for at samværet mellem bedsteforældrene og dit barn er hyggeligt, at bedsteforældrene kender til barnebarnets vanskeligheder. Derfor bør de sættes ind i, hvad ADHD/ADD er, og hvordan udfordringerne påvirker netop deres barnebarn.

Bedsteforældre skal også vide, at positiv kommunikation er vigtigt. De skal også rose og anerkende. Det er vigtigt, at de også kommunikerer, så der er fokus på, hvad man må og skal, modsat hvad man ikke må og ikke skal.

Sidst men ikke mindst, så forbered dem på, hvordan man undgår eller løser en konflikt. Introducér dem eksempelvis til følgende:

  • HV-ordene
  • Vær rolig, venlig og giv tryghed
  • Spejling
  • Pauser og ro

Fortæl dit barns bedsteforældre, at selvom ADHD måske ikke fandtes da de var unge, så er det en udfordring, der er vigtig at tage hånd om.

Men vigtigst: Brug dem! Lad dem aflaste, så du/I kan få ro med ét af jeres andre børn eller helt uden børn.