Vær med

Er du 16-30 år? Og har du ADHD, ADD eller lignende vanskeligheder? Så er UNG+ et fællesskab for dig.

I UNG+ kan du være med i fællesskabet på mange måder. Du kan vælge at være aktiv i form af frivillig eller vælge at være med ved at være deltager og bruger.

Her finder du nogle af de muligheder, der er i UNG+.

UNG+ Instagrammer

Hvordan ser livet ud for en ung med ADHD eller ADD? Vi vil gerne have en masse liv på UNG+ instaprofil. Så har du lyst til at dele billeder fra din hverdag, skæve vinkler eller måske gode råd, så er UNG+ instagrammer lige noget for dig.

Vi laver også “Takeovers”, hvor du kan få lov til at vise andre, hvad der optager dig. Vi hjælper dig selvfølgelig i gang og svarer på de spørgsmål, du måtte have.

Giv lyd til Mathilde på mls@adhd.dk, hvis du vil være med til at lave content til vores Insta.

Strategier og redskaber

Vi er mange, som har brug for redskaber og strategier for at komme igennem hverdagen. Hvordan klarer du din hverdag? Har du nogle gode fif til at komme godt igennem en dag på uddannelsen eller på arbejde? Hvad gør du for at huske aftale med venner og familie?

Har du lyst til at dele dine strategier med os, enten via korte videoer eller ved at skrive dem ned, så kontakt Mathilde på mls@adhd.dk. Hvis ikke du vil vise dit ansigt og kunne genkendes på video, er det helt okay.

Blog om dit liv med ADHD

Har du lyst til at dele dine tanker med andre unge med ADHD/ADD? Kan du godt lide at skrive eller har du tankerne, som kunne blive til en god blog? Vi hjælper dig gerne i gang! Du har mulighed for at være anonym,  hvis du kun ønsker dit fornavn udgivet på dit skriv.

Ideer og initiativer er velkomne

Har du andre ideer og lyst til at starte nye initiativer op, er du også meget velkommen til at tage kontakt.

Måske er du blevet nysgerrig og har spørgsmål? Eller måske vil du være med som frivillig? Skriv til Mathilde på mls@adhd.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.