ADHD og Kreativitet
Bag om bloggeren: Tanja er 25 år, ung med ADHD og uddannet psykolog som skrev kandidatspeciale om ADHD og kreativitet.
Min interesse for ADHD og kreativitet, begyndte i slutningen af min tid som kandidatstuderende. Dengang var det vigtigt for mig at finde et emne jeg brændte for, så jeg kunne bevare gejsten til at færdiggøre den længste opgave jeg nogensinde har skrevet. Jeg fandt ud af, at jeg ville skrive om ADHD fordi det betyder noget for mig at kunne give noget til andre med samme problematikker. Jeg søgte op på forskningen og blev ret hurtigt overvældet af den store mængde statistikker om de negative konsekvenser ved at have ADHD. Det var hård læsning, især for en der selv har diagnosen, og gav ikke ligefrem håb og gejst. Heldigvis, ledte en søgning på Google også til artikler om styrker hos mennesker med ADHD, hvor kreativitet ofte blev nævnt som den største. Mange af de styrker genkendte jeg hos mig selv og det viste sig, at der også var forskning på området.
Ærligt, blev jeg en smule provokeret, når jeg nogle steder kunne læse at mennesker med ADHD’s kreativitet er guld værd for samfundet. Ved ikke med andre, men for mig kan de udtalelser virke umulige at leve op til. Hvordan kan jeg være guld værd når samtlige statistikker sammen med mit eget spor af halvfærdige projekter taler imod? Samtidig, gav tanken om steder hvor min og andres iderigdom, energi og gåpåmod blev værdsat, nyt håb og mod til at skrive mit speciale.
Alle mennesker er forskellige og derfor giver det ikke mening at sige ADHD=kreativitet. Derfor kom jeg frem til at jeg ville undersøge hvordan hyperaktivitet og impulsivitet og opmærksomheds påvirkning af menneskers kreativitet. Jeg sammenlignede 16 studier indenfor området og kom frem til, at dem der var hyperaktive og impulsive fandt på mere originale og nytænkende ideer, end dem som ikke var. Det samme gjorde sig gældende for mennesker deroveni havde opmærksomhedsvanskeligheder. Vanskeligheder med opmærksomheden alene, havde til gengæld ingen indflydelse på hvor kreative dem i studierne var. Ikke overraskende, havde dem med ADHD-vanskeligheder også det tilfældes, at de havde sværere ved den praktiske udførelse af deres ideer. Det kan jeg i den grad relatere til. Langt fra alle mine ideer er lige gode eller praktisk mulige at føre ud i livet, hvilket bidrager til den førnævnte bunke af halvfærdige projekter.
Jeg synes det er vigtigt at huske på, at nogle projekter bliver færdiggjort og de kan blive ret fantastiske. Det er langt fra alle mine projekter der er blevet færdige, uden en eller flere hjælpende hænder. En lektie mange af os lære alt for sent, er at det er okay at spørge om hjælp til det man har svært ved. Jeg skrev mit speciale alene, hvilket ikke ville have været muligt uden nogen til at rette min tekst, komme med feedback og støtte mig til at blive på sporet. Jeg har fundet ud af det fungere bedst at gøre mest af det jeg er god til: Sætte i gang og udvikle mine og andres bedste kreative ideer. Når hjernen fungerer til det øver jeg mig stadig i at afslutte og rette, og søger ellers hjælp når den ikke gør.
Jeg er ikke i tvivl om, at der findes en hel del kreative ildsjæle med ADHD, som har meget at byde ind med i samfundet. Det er ikke ensbetydende med at man skal udrette alt muligt stort eller at man skal gøre det på egen hånd. Det er lysten der driver værket og alle kan have brug for støtte til at finde deres vej i verden. Min fantasifuld og kreativ hjerne gør på mange måder livet sjovere for både mig selv og mine nærmeste. Det er i sidste ende den største gave min krøllede kreative hjerne har givet mig.
Skriv endelig i kommentarfeltet hvis du har spørgsmål eller teksten gav dig lyst til at dele en historie fra dit eget liv.
Tak fordi du læste med!