Hvis du stadig har søvnproblemer, efter at du har indført gode søvnvaner, så tal med din læge om andre muligheder for hjælp.
Hos nogle påvirker ADHD-medicin søvnen. Hvis du først har søvnproblemer efter, at du er startet på medicin, kan du tale med lægen om muligheden for at ændre på dosis, tidspunkt for hvornår du tager din dosis eller evt. præparat.
Det kan også være en mulighed at få en god søvnrytme med Melatonin i en kortere periode. Melatonin er et hormon, som dannes i hjernen og i øjets nethinde specielt i døgnets mørke timer, og det fremkalder søvnighed. Melatonin fremstilles også syntetisk og kan fås som piller. Men tag en snak med din læge.