21-årige Mette har på sin blog om autisme og ADHD, givet disse råd om at tage kørekort:
- Undersøg mulighederne for en mindre køreskole, med færre deltagere pr. hold
- Informerer kørelæreren om hvilke(n) diagnose(r) du har og hvad det betyder for lige netop det at tage kørekort. Forklar det mest nødvendige i forhold til at kunne gennemføre det at tage kørekort
- Få lavet en lægeerklæring i god tid, især hvis du tager medicin for din ADHD
- For at få kørekort skal du have bestået et førstehjælpskursus. Gør dig bevidst om mulige udfordringer ved dette, samt hvilke muligheder der kan være for støtte til dig.
- Undersøg i god tid mulighederne for dispensation til teoriprøven, Eks. Dispensation til at sidde i et rum med færre elever
- At få ekstra køretimer er ingen skam. Hellere være tryg og sikker i trafikken end at få kørekortet hurtigst muligt
- Overvej om du vil have din sidste køretime lige inden køreprøven eller måske dagen før. Ulempen ved at få din sidste køretime lige før køreprøven, kan være at du bliver hurtigere træt. Så spørg din kørelærer til råds
- Husk at åbne munden og spørge til råds. Jo flere spørgsmål du får svar på og som ikke længere fylder, jo mere sikker bliver du
Læs mere om Mettes blog på: http://autismeadhd.dk/blog/kørekort.html