Det er meget forskelligt, hvordan man er påvirket af sin ADHD.
ADHD kan se meget forskelligt ud, og alle har deres egen individuelle profil, som er et samspil mellem diagnosens sværhedsgrad, personlighed, individuelle erfaringer og det liv, man lever.
ADHD nogle gange kaldt en kontekstuel lidelse, som betyder, at det udtryk, som ADHD har eller den påvirkning, man oplever, er afhængigt af konteksten. Den situation, man befinder sig i, den opgave, som man er i gang med at løse, de fysiske rammer omkring en eller de mennesker, som man er sammen med, kan påvirke i hvor høj grad, man oplever, at ADHD er en udfordring.