Manglende forklaring
Det er forskelligt, hvordan livet med uopdaget ADHD har set ud for den enkelte. Nogle har trods de¬res udfordringer fundet gode strategier og har haft et stærkt netværk, der har været en støtte gennem livet. Andre har oplevet et helt liv med mislykkede forhold, brudte relationer, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og måske kriminalitet, stof- og alkoholmisbrug.
For nogle har den sene diagnose betydet stresssygemeldinger og tillægsdiagnoser som angst, depression og/eller OCD. Uanset hvordan ens liv har set ud, er det ikke unormalt at opleve sorg over at opdage, at mange ting kunne have været anderledes og mange nederlag kunne være undgået, hvis man havde vidst, at man havde ADHD på et tidligere tidspunkt i livet.
Arbejdslivet og 50+
Mange 50+ med ADHD har haft et langt arbejdsliv, hvor de på den ene eller anden måde har udviklet strategier til at kompensere for deres ADHD-vanskeligheder. Dette betyder, at de ofte har brugt meget mere energi på at være på arbejde end andre, og at de sikkert også i perioder ikke har haft energi til andet end deres arbejde.
Den måde at arbejde på har måske fungeret godt i mange år, men en del voksne med ADHD oplever, at når de nærmer sig de 50 år bliver hjernen mere og mere udtrættet og de kan ikke kompensere på samme måde som tidligere. Nogle klarer dette ved at blive justeret i medicin, nogle opdager først på dette tidspunkt, at de har ADHD, nogle hænger i de sidste år på arbejdsmarkedet mens andre ender med sygemeldinger eller stress.
Det er vigtigt at passe på sig selv og sin hjerne, så det kan være godt at finde nogle gode strategier, der nu kan hjælpe, hvis de gamle ikke længere er nok. Det kan også være nødvendigt at se på, om man fortsat kan arbejde 37 timer om ugen, eller om der skal en anden tilknytning til arbejdsmarkedet til.
Læs mere om ADHD og arbejde her
Sociale relationer
Ensomhed er et udbredt fænomen blandt personer med ADHD. Personer med ADHD har generelt udfordringer med bl.a. følelsesregulering og kommunikation, og det påvirker de sociale relationer. Det gælder både relationerne til ens nærmeste familie og venner, men også de mere overfladiske relationer i socialt samvær påvirkes.
Citat: ”Jeg glemmer dem, og selvom det ikke betyder noget for mig, om vi har snakket sammen for tre dage siden eller otte måneder siden, så betyder det ret meget for andre mennesker.”
Når man har ADHD, kan man have det så svært med sine relationer, at man trækker sig fra omgangen med andre og bliver ensom. Måske har ens familie ikke haft forståelse for de vanskeligheder, som ADHD har givet en i livet, og man er ofte blevet mødt med irettesættelser og bebrejdelser. Måske har andre familiemedlemmer selv ADHD, og det har påvirket forholdene negativt. Måske er man blevet skilt og har oplevet perioder med dårlig kontakt til sine børn og for nogle brydes kontakten permanent.
Et liv med en vedvarende oplevelse af at være anderledes og mange nederlag sætter også sit præg på selvværdet. Man har måske svært ved at tro på, at andre vil én det godt og gider at være sammen med én, og det påvirker relationen til familie og venner. Generelt har mennesker med ADHD mange erfaringer med at være anderledes og falde udenfor i det sociale.
Senere i livet kan det også være svært at danne nye relationer, når man kommer op i en alder, hvor flere fra ens gamle omgangskreds ikke længere er der.
Find mestringsstrategier til sociale relationer i mestringsbanken her
Seniorlivet betyder brud med rutiner
At gå på pension efter et langt arbejdsliv, at miste sin partner eller nære venner eller at skulle flytte til en mere ældrevenlig bolig er store livsomvæltninger for alle, uanset om de har ADHD eller ej. For mennesker med ADHD kan disse omvæltninger være særligt svære.
Mange voksne med ADHD har brugt hele livet på at opbygge strategier og rutiner rundt om deres arbejde, der har gjort, at de kunne klare sig igennem hverdagen. Disse rutiner og strategier brydes, når de går på pension, og ikke længere skal stå op og ud ad døren på et bestemt tidspunkt. Nogle er blevet skilt eller har mistet den partner, som gennem voksenlivet har skabt strukturerne og støttet op i hverdagen.
Nogle kan opleve, at sygdom og aldring sætter en begrænsning for sædvanlige strategier, fordi kroppen ikke længere kan holde til det. Det betyder, at de er nødt til at finde nye strategier og rutiner, der passer til deres nye hverdag.
I seniorlivet søger mange nye fællesskaber, nu hvor arbejde- og familieliv ikke længere fylder. Det er sårbart for alle mennesker at træde ind i nye fællesskaber.
Et liv med en vedvarende oplevelse af at være blevet misforstået og erfaring med mange afvisninger, sætter sit præg på selvværdet, og frygten for endnu engang at blive afvist kan afholde én fra at deltage i nye aktiviteter med andre.
Mange aktiviteter for seniorer er desuden ikke særligt ADHD-venlige og kommer til at sluge for meget energi.
Mange fællesskaber og aktiviteter er ikke ADHD-venlige. Ofte skal man sidde stille i længere tid, smalltalke uden at kende formål og multitaske eks. snakke samtidig med at man laver en aktivitet. Derudover er der ofte mange indtryk og meget støj og rammerne omkring start, slut og pause tidspunkter er ikke tydelige. Det er meget energikrævende for voksne med ADHD og kan virke uoverskueligt.
Ofte skyldes dette, at arrangørerne ikke er bevidste om de behov deltager med ADHD eller andre kognitive udfordringer kan have. Derfor kan det være en hjælp at være åben omkring sin ADHD. Eks. tag fat i tovholdere eller undervisere og fortæl om de udfordringer der er, når man har ADHD og forklar reaktionsmønstre.
Mange barriere og misforståelser skyldes, at andre mennesker ikke forstår ADHD.